Specifikationsjunglen kan være svær at navigere i
31. januar 2022Dette indhold er sponsoreret
Teknologi er i dag et essentielt værktøj i dagligdagen. De fleste af os bruger mange timer af dagen foran en skærm af en slags, men de færreste ved egentlig, hvad det er, der foregår i de maskiner, de bruger hver eneste dag. Det er naturligvis også komplekse apparater, så det er næsten umuligt at vide alt om, hvad der foregår, men det kommer til udtryk, når man ikke ved, hvilken computer man skal købe, fordi de tekniske specifikationer ikke giver nogen mening. Vil man derfor finde ud af, hvilken teknologi, der er bedst til ens behov, må man begynde at finde ud af, hvad det hele betyder. Det er der flere måder at gøre på:
ITIL kurser
Det kan virke lidt ekstremt at foreslå, at tage et ITIL kursus for bare at lære, hvad nogle specifikationer betyder, men teknologien i dag er så integreret i vores samfund og hverdag, at det kan gavne alle at tage et enkelt kursus eller to. ITIL står for Information Technology Infrastructure Library og er egentlig en referenceramme for kvalitetsservice for virksomheder i IT-sektoren. Dog er der meget forbundet med ITIL, men det vigtigste er, at der er et fælles sprogbrug på tværs af hele sektoren, og et basiskursus er alt rigeligt for de fleste mennesker for at få et ordentligt indblik den verden, der befinder sige lige foran dem eller i deres hænder. Det kommer til at tage noget tid, men det vil også gavne i fremtiden at have kendskab til IT-sektorens praksis.
Søg på nettet
Denne fremgangsmåde er bestemt hurtigere – og for mange også nemmere – end at tage et ITIL kursus. En søgning af ordet på nettet giver masser af svar, og så er det bare om at finde den forklaring, der giver bedst mening, så det er til at forstå. Fordi internettet er frit tilgængeligt for stort set alle, er der også stor mulighed for, at den information, man finder, ikke er helt korrekt – ja måske er det oven i købet decideret forkert – og så er der stor sandsynlighed for, at teksterne er politisk prægede. Man skal derfor selv være opmærksom og undersøge, om den hjemmeside, man kigger på, faktisk er pålidelig med hensyn til emnet.
Spørg andre om hjælp
Er man ikke selv gode venner med teknologien eller internettet, kan det være enklere at spørge andre om hjælp. Nogle er måske bedre til at finde pålidelige informationer, og andre har måske viden om det, du forsøger at finde ud af. Står du i en butik og ved ikke, hvad specifikationerne har af betydning for eksempelvis telefonen eller tabletten, kan du altid spørge en medarbejder om hjælp. De vil have styr på det og kan langt hen ad vejen forklare dig, hvilke specifikationer, der er bedst til dine behov.