4 ting du skal huske, når du starter en hjemmeside
3. oktober 2022Hvis du går med en lille hjemmesidedrøm i maven, som du ønsker at føre ud i livet, er der flere forskellige ting, du skal huske. Derfor får du herunder en oversigt over 4 forskellige ting, du skal huske, når du starter en hjemmeside. Læs med og bliv klogere på hjemmesideverdenen.
Hvem er din målgruppe?
Inden du for alvor kan gå i gang med at skabe og designe din hjemmeside, er det vigtigt, at du har sporet dig ind på, hvem din målgruppe egentligt er. Uanset om din hjemmeside er en blog, en salgsside eller noget helt tredje, er målgruppen altafgørende for din hjemmesides trivsel. Du ønsker garanteret selv, at din målgruppe er alle mennesker uanset køn og alder. Starter du en ny hjemmeside op fra bunden, er det dog vigtigt, at du sporer dig ind på, hvem det præcist er, du ønsker skal besøge din hjemmeside – også selvom det kan være svært! Din hjemmeside skan nemlig indeholde data præcist til din målgruppe.
Hvad er dit budskab?
Ligesom du skal have styr på, hvem din hjemmesides målgruppe er, er det vigtigt, at du har styr på, hvad dit og hjemmesidens budskab er. Desværre vil ingen besøge en hjemmeside uden et præcist budskab. Det er vigtigt, at dit budskab kan findes på hjemmesiden. Kun på denne måde kan du skabe en solid og tilbagevendende kundebase! Er dit budskab eksempelvis et sundere liv, skal dette skinne klart igennem på din hjemmeside.
Hvad skal din hjemmeside udstråle?
Din hjemmesides udstråling skal gå hånd i hånd med dit budskab. Derfor er det vigtigt, at du overvejer din hjemmesides udstråling og design. Ønsker du eksempelvis at oprette en blog, skal du vælge et blog layout og et design, der er helt dit eget. På denne måde kan kunden huske hjemmesidens udstråling og design, når de igen ønsker at besøge den.
Hvordan skal din hjemmeside markedsføres?
Når du er klar til at sende din hjemmeside ud i verden, er det tid til at overveje, hvordan din hjemmeside skal markedsføres. Uanset hvor god din hjemmeside er, kræver den markedsføring. Dette gælder især, hvis der er tale om en helt nyopstartet hjemmeside. Du kan vælge at markedsføre din hjemmeside gennem reklamer på eksempelvis sociale medier, men du kan også vælge at markedsføre din hjemmeside gennem SEO arbejde. Ønsker du at få mere hjælp til at markedsføre din hjemmeside, kan du bruge et webbureau.