Brevkasse / spørgsmål og svar

På denne side kan du stille spørgsmål via kommentarerne. Du skal være velkommen til at spørge om alt mellem himmel og jord der relaterer sig til SSD Harddiske – hvis jeg ikke kender svaret, skal jeg nok finde ud af det, og og svare tilbage hurtigst muligt.

Der vil også løbende blive lagt en en “FAQ” på denne side, således de oftest stillede spørgsmål om SSD’er vil kunne findes her.

318 comments “Brevkasse / spørgsmål og svar”

Hej
Det er en vildt fed side du har fået lavet dig der!! stor ros for at den er overskuelig og lækker!!!
Det virker som om at du har rigtigt godt styr på ssder så derfor vælger jeg og at spørge dig.
(Jeg har en macbook pro 13 sata 3)
Har kigget lidt på disse:
Corsair gt
ocz vertex 3
sandisk extreme.
Så hvilken en er “bedste” til mac i forhold til firmware updateringer og understøttelser?
Er det rigtigt at sand-force er noget lort og at man skal vente?
Er trim virkelig nødvendigt eller ikke? har læst meget om det og det ser ud til at folk ikke kan blive enige om det.
På forhånd tak.
Bliv ved med at gør det gode arbejde!! 😀

Hejsa!

Godt at du kan lide den, og finder den nyttig – det gør det meget sjovere at arbejde med!

Både Corsair GT og OCZ Vertex 3 er helt udemærkede diske (jeg har selv Vertex 3), men de lider desværre af problemer med SF-2281 controlleren. Problemerne er heldigvis blevet ordnet med den nye firmware (i hvert fald OCZ-disken) – det er dog ikke sikkert at de bliver leveret med nyeste firmware.
Hvis du ønsker at have en disk der bare kører der ud af, kan jeg anbefale Intel 520 SSD‘en. Den kører på samme controller som de to andre, og er derfor super hurtig – men Intel har formået at fjerne alle problemerne med den.
TRIM er en rigtig god ting at have, da det sørger for at fordele slid på disken ud over de forskellige Flash-celler, således der ikke er nogle få celler der bliver brugt indimellem. Det siges dog, at OCZ diskene har en så god indbygget garbage collection, at man “ikke” behøver TRIM. Derudover mener jeg faktisk overhovedet ikke at Mac OS X Lion understøtter TRIM på 3.-parts SSD’er – selvom man kan aktivere det via diverse “hacks”.

hej Lars

jeg har en MBP fra maj 11 og overvejer at skifte disken til en SSD, men er lidt på herrens mark, hvad skal jeg vælge. jeg har brug for noget plads, da jeg er grafiker og har nogle halv store opgaver på disken.. SÅ mit spørgsmå er: hvad skal jeg vælge? Og samtidig hvordan får jeg nemmest lagt diverse programmer over på den nye disk uden at skulle geninstallere det hele?

PFT ;o)

Hej Christian

Når du kører med en forholdsvis ny Macbook Pro, så understøtter den SATA-3, så derfor er det sådan en disk du skal have fat i.
Personligt, anbefaler jeg selv Intels 520 Serie. Det er pt. den hurtigste og mest stabile disk på markedet. Den benytter samme controller som fx OCZ Vertex 3, som tidligere tog førertrøjen når det kommer til hastighed – men nu er Intel altså på samme niveau, og klippestabil.
Du kan også kigge på OCZ Octane-serien. Den er ikke lige så hurtig som Intel-disken, men benytter en anden controller der efter sigende skulle køre mere stabilt med komprimerede filer. Til hverdagsbrug vil det nok ikke være den store forskel på de to diske, men som sagt, ville jeg personligt vælge Intel-disken 🙂

Men hensyn til at få alle programmer mv. over på den nye disk, så har jeg ikke selv personlig erfaring med nogle programmer. Jeg har dog læst godt om Carbon Copy Cloner (CCC). Det skulle efter sigende kunne lave en komplet klon af din nuværende disk, således det blot er at udskifte de to hvorefter du er kørende. Det vil nok kræve, at du har begge diske tilsluttet computeren på samme tid, men derudover ved jeg desværre ikke hvordan det fungerer.

Hvis jeg på et tidspunkt får fat i en MBP hvor der skal skiftes til en anden Harddisk eller SSD, så vil jeg selvfølgelig skrive en guide til hvordan dette klares på den nemmeste måde.

Håber du kunne bruge svaret – ellers må du endelig skrive igen 🙂

Mvh
Lars

Kender du til Toms hardwares “SSD Charts 2011” (http://www.tomshardware.com/charts/ssd-charts-2011/benchmarks,129.html)
Som sædvanligt skriver jeg (og prøver at undgå at åbne op for min aversion i mod det) tester man kun de nyeste, største og dyreste stykker hardware. Således er der ikke mange 64 GB eller sågar 128 GB SSD diske

Mit spørgsmål er til dig om man kan gå ud fra at en SDD fra samme producent og modelserie yder lige så godt i de lidt mindre størrelser?
Altså yder f.eks. en 128 GB lige så godt som for eksempel en 512 GB i samme serie??

Hej Thomas

Jeg kender godt til de grafer som Toms Hardware har – mange af dem er rigtig fine til at få dannet sig et overblik over ydeevnen på de forskellige modeller.

Problemet med SSD’er er, at performance faktisk ikke er ens alt efter kapacitet. Ud fra de teoretiske specs på de forskellige diske, så får man højst performance hvis man køber en disk med kapacitet omkring 180-250 GB. Når man kommer over og under dette interval, begynder diskene at få lavere læse- og skrivehastigheder samt IOPS (Input/Output Operationer pr Sekund) – derfor er det altså ikke ligemeget hvilken kapacitet du vælger. Men som udgangspunkt vil en 128 GB disk yde “bedre” end en 512 GB.

Om denne forskel kan mærkes i praksis, kan jeg desværre ikke svare dig på endnu, men jeg håber på at jeg på sigt vil få mulighed for at få SSD’er til test, hvor jeg selvfølgelig vil gøre mit for at få testet så mange kapaciteter som muligt.

Jeg håber det var svar nok – ellers må du endelige skrive igen.

Mvh
Lars

Hej Lars

Jeg har en Macbook Pro Late 2011 13.3″ i5 og jeg går og overvejer at udskifte mine RAM med 2 x 4Gb Kingston HyperX DDR3 PC-10600. Men jeg er lidt usikker på, om der er forskel på RAM til en bærbar og til en stationær? Jeg er temmeligt sikker på, at der var en forskel engang.

Ydermere har jeg overvejet, at opgradere til en Intel 520 120Gb SSD. Men jeg har spekuleret på, om størrelsen af gevinsten er stor nok til at retfærdiggøre de 1200-1300 kroner den koster. Jeg bruger primært min Macbook til skolearbejde (Diplom Elektro), hvor Vi benytter Maple, Eclipse, OrCAD og lignende halvtunge programmer. Men jeg bruger den også til hurtig-redigering af mine billeder i LightRoom. På min 2-timers transport frem og tilbage til DTU er den altid oppe, så jeg ville kunne drage god nytte af robustheden.
Det skal også siges, at jeg har en WD Portable 0.5Tb Ekstern harddisk.

Mvh. Andreas

Hej Andreas

Godt du spørger – fordi der er nemlig forskel på RAM til en stationær og en bærbar. I en bærbar skal du bruge ram af den type som hedder “SODIMM 204-pin”, hvor man i en stationær oftest bruger typen “DIMM 240-pin”. Du kan se hvordan de bærbare ram der ud, i min guide til hvordan man skifter RAM i en Macbook Pro her på siden.
De ram jeg satte i den MBP du kan se i guiden, var et sæt fra Corsair, som du kan finde på B. J. Trading til 303kr + fragt.

Med hensyn til dit spørgsmål omkring en SSD, så vil jeg med 100 % sikkerhed sige, at du ikke vil fortryde at du bruger de penge på en Intel 520’er. Jeg har fået feedback fra flere Macbook Pro-brugere der har opgraderet til netop denne disk, og det er det samme jeg hører hver gang: Det er som at få en ny computer.
Ikke nok med at den får din computer til at starte meget hurtigere op (ikke at det er et kæmpe problem med Mac uanset :-)), men det får også dine programmer til at starte en del hurtigere samt den bruger meget mindre strøm end en harddisk. Så ved at udskifte din nuværende harddisk får du ikke alene super hastighed, men også mulighed for at din computer holder længere strøm, og som du selv nævner: større beskyttelse af data hvis du taber din bærbare eller den får et slag eller lign.

Når du også har en ekstern harddisk ved siden af, kan du bruge den til at gemme større filer på som du ikke bruger så tit. Vær dog opmærksom på, at hvis du læser filer direkte fra den eksterne harddisk, så vil den være en flaskehals i systemet. Derfor vil det være bedst, hvis du har dine mest brugte filer på SSD’en, og så gemmer dine gamle ting + de ting du ikke så tit bruger, på din eksterne disk.

Uanset hvad, så vil nye RAM og en SSD Disk helt klart give din MBP et ordentligt boost, uden tvivl! 🙂

Mvh
Lars

Hej
Hvordan ved jeg om min computer understøtter Sata-3 ? eller om det er Sata-2 ?
Ville det være en fordel at udskifte harddisken til ssd hvis den kun understøtter Sata-2?
Lenovo ideapad s12

Mvh
Frederik

Hej Frederik.

For at se hvilken version af SATA ens computer understøtter, må man som regel ty tid specifikationerne, som godt kan være ret tekniske indimellem. Jeg har fundet et specifikationsark for Lenovo Ideapad S12, og der kan jeg se at din bærbare desværre kun understøtter SATA version 1. Denne version af SATA kan overføre med op til 150 MB/sek, hvilket er mere end de fleste mekaniske harddiske kan klare. Derfor vil du godt kunne få lidt ekstra ydelse ud af at sætte en SSD Disk i din bærbare – men desværre vil du ikke kunne udnytte SATA 2 eller 3 diske fuldt ud. Derudover er det ikke sikkert at du vil kunne komme op på de 150 MB/sek, da det også afhænger af din SATA-controller (selve styringsenheden der holder styr på de forskellige diske), men der skulle være mulighed for at hive noget ekstra ydelse ud af din computer, ved at erstatte din harddisk med en SSD. Det er nemlig ikke kun overførselshastighederne der er gældende, men også det faktum at SSD’er er MEGET hurtigere til at finde og få fat på de data man ønsker at hente ud. En harddisk har ofte en søgetid på flere millisekunder. For en 5400 RPM harddisk som sidder i din bærbare (med mindre du før har skiftet den / fået den opgraderet fra start), vil en gennemsnitlig søgetid ligge på omkring 12-15 ms, hvor en SSD stort set ikke har nogen søgetid overhovedet. Derudover kan det godt tage over 100 ms i nogle tilfælde, hvis læsehovedet på en harddisk står helt forkert i forhold til hvor data ligger på de magnetiske skiver.

Jeg håber du kunne bruge svaret, ellers spørger du bare igen!

Mvh
Lars

Hej en super portal du har lavet har først opdaget nu.
Jeg har i min notebook HP G62 skiftet HD’en 500GB
med en intel 320 80GB SSD. Den starter op på 25sek inkl.
Trådløs netværk før ca.90sek. Har lige bestilt en 120GB
min Desktop PC også. Jeg udnytter kun ca. 48GB data på
mine drev så jeg glæder mig til også denne fornyelse.
Håber ikke jeg vil opleve problemer med intel som jeg har
læst her på din portal.
Mvh Jan

Hej Jan

Tak for din kommentar.

Med hensyn til problemerne jeg har nævnt med Intel disken, er det ikke sikkert du overhovedet vil komme til at opleve dem.
Inden ikke for længe vil jeg skrive en guide til hvordan du kan kontrollere om din disk er berørt, og hvordan du kan opdatere den hvis det er tilfældet.

Mvh
Lars

Tak for dit svar, så er jeg mere rolig. Jeg har iøvrigt 
indstalleret den medfølgende software, men vil følge med
i hvad du skriver 😉

Hej..

står for at vælge mellem Sandisk og OZC… OZC er noget dyrere end denne Sandisk på tilbud..

Hvordan vælger jeg den bedste Løsning… det er hastighed der er det primære for mig ..

mvh

Hej Per

Hvilken SanDisk og OCZ disk kigger du på? OCZ er lige netop udkommet med deres nye Vertex 4 disk, som ser RIGTIG lovende ud.
Både OCZ Vertex 3, Agility 3 og SanDisk Extreme kører på samme controller, nemlig SandForce SF-2281. Deres specifikationer er stort set identiske, så umiddelbart vil der ikke være den store forskel på hvilken en du vælger, udover at OCZ Vertex-serien er kendt som OCZ’s “high-end” SSD, hvor der er fokus på performance. Især den nye serie 4 viser rigtig gode resultater ved de overførselstyper som normalt udgør størstedelen af ens daglige brug.

Alternativt kan du se på Intel 520 Serien, som også er en rigtig lækker disk. Intel er kendt for at lave klippesolide diske, og med deres 520 Serie, er deres performance også skudt i vejret. Denne disk er også lige udkommet her i Januar, mens Vertex 4 er udkommet her for nogle få dage siden, så det er altså “de nyeste skud på stammen”.

Jeg vil umiddelbart anbefale enten OCZ Vertex 4 eller Intel 520 SSD, som tingene ser ud lige nu. Uanset hvilken en af de to diske du vælger, er du sikker på at få rigtig god ydeevne, og to diske der æder alt.

Mvh
Lars

Hej SSD ekspert 😉

Hvis jeg skal bruge en SSD disk til min Macbook Pro 13″, hvad bør jeg så købe?

Hej Lasse

Som det ser ud lige på nuværende tidspunkt er der to forskellige diske som jeg anbefaler til folk når de spørger. Det er henholdsvis Intel 520 SSD‘en, som er lynhurtig uden at gå på kompromis med stabiliteten som mange lignende diske lider under – her tænker jeg på at disken benytter en controller der hedder SandForce SF-2281. Der har været en del problemer ved alle andre mærker der fører SSD Diske med denne controller, men Intel har efter sigende fået løst problemerne – jeg har i hvert fald ikke hørt andet i de 3 måneder disken har været ude.
Den anden disk er den nye OCZ Vertex 4, som lige er udkommet for nogle få dage siden. Folk har taget rigtig godt imod den, og tests viser at den klarer sig rigtig godt på mange punkter, selvom dens overførsels-specifikationer ikke er helt så høje som med Intel (og andre SandForce-baserede) diske. Dog snakker man tit om de “sekventielle hastigheder” som man får opgivet, men generelt siger det ikke rigtig noget om disken, da det er virkelig sjældent at ens harddisk eller SSD overhovedet bliver brugt til sekventielle læsninger/skrivninger. Langt størstedelen af de læsninger og skrivninger der bliver lavet er nede i den lave ende, så derfor skal man kigge på antallet af IOPS (Input/Output Operations per Second) for 4 KB og lidt derover – heldigvis ligger begge diske ret højt her.

Både Intel og Vertex disken er dog rigtig gode diske, og jeg tror ikke rigtig du vil kunne mærke den store forskel på de to, så det er mere hvilket mærke du er mest til 🙂

Mvh
Lars

Hej!

Først og fremmest: Kanon hjemmeside du har her – virkelig informativ! 🙂

Har læst lidt på denne side og har næsten fået svar på mine spørgsmål – vil dog gerne være helt sikker.
Jeg har en Macbook Pro 15 i7 mid 2011 (mener jeg).

Jeg vil gerne have en SSD harddisk i på min. 240 gb og så 8 gb ram. Jeg kan forstå at du anbefaler Intel 520’eren, så det er vel bare sådan én jeg skal have? Kan du anbefale nogle gode ram?

Udover dette: Min computer kom med Snow Leopard installeret, men jeg har installeret Lion på den. Når jeg sætter SSD-disken i computeren, skal jeg så starte ud med at installere Snow Leopard og så opgradere til Lion? Eller ved du om jeg kan ligge Lion på en USB og så installere det med det samme?

Og er der i øvrigt nogle ting jeg skal være specielt opmærksom på, når jeg køber til en macbook pro?

Håber du kan svare på mine spørgsmål og evt. smide et link min vej 😉

Hej Rasmus!

Tak for din kommentar!

Intel 520’eren er en rigtig lækker disk – uden tvivl. Hvis jeg skulle have ny SSD lige nu, ville det enten blive en 520’er eller en OCZ Vertex 4.
Med hensyn til RAM, så har jeg selv brugt nogle fra Corsair, som virker helt uden problemer. Du kan læse hvordan du monterer dem i min guide til montering af RAM i en Macbook Pro.

Umiddelbart vil jeg tro at du blot kan sætte en SSD i computeren, og forsøge at boote op på den, hvorefter den automatisk vil starte installationen. Jeg er dog ikke 100 % sikker på dette, da din computer kom med Snow Leopard, men du vil altid kunne installere SL og så opgradere til Lion bagefter vil jeg mene 🙂

Der er som sådan ikke noget du skal være opmærksom på når du køber til Macbook Pro’en. Blot skal du være opmærksom på at RAM-typen er den rigtige, da stationære computere og bærbare benytter forskellige typer af RAM 🙂 Men hvis du benytter dem jeg har linket til, så går du ikke galt i byen.

Håber du kan bruge mit svar, ellers er du meget velkommen til at spørge igen!

Mvh
Lars

Hej.
Jeg kigger pt. på en SSD disk i størrelsen 120-128 gb, jeg har også fået anbefalet Intel’s, men har samtidig kig på Kingston HyperX modellerne, har du noget kendskab til dem?

Hej Allan

Jeg har ikke nogen personlig kendskab til Kingston SSD diske, men jeg ved deres HyperX SSD Diske benytter SandForce SF-2281 controlleren som er kendt for at kunne give problemer.
Intels 520 SSD benytter samme controller, men jeg har ikke hørt om nogle problemer med denne disk overhovedet. Jeg ville personligt gå efter Intel-disken hvis det var mig 🙂

Mvh
Lars

Jeg har nu installeret en Intel 520 240 gb SSD samt 8 gb ram i min MacBook Pro 15″ i7 2gz (2011).

Det virker bare perfekt! Og jeg kan takke ejeren af denne hjemmeside for de gode råd samt hans guides 🙂

Du burde have en side, hvor folk kan skrive deres succesoplevelser med disse små operationer. Det er rart for nye, der er lidt i tvivl om det kommer til at virke uden problemer eller ej 🙂 (ligesom mig)

– Rasmus

Hej Rasmus

Dejligt med noget feedback omkring hvordan det gik for dig! Jeg vil helt klart overveje at lave en “testimonial”-side som folk kan skrive på. Det ville være super, hvis du ville skrive en kommentar omkring Intel 520‘eren på selve siden dertil, for så kan andre brugere som kigger på Intel 520 også se, at disken virker uden problemer med Macbook Pros 🙂

Mvh
Lars

Hej Lars!

Jeg skal bruge en 120-160gb SSD til en ThinkPad x201i – hvad kan du i disse tider anbefale?

Hej Joakim!

Jeg ville umiddelbart vælge en Intel 520 eller OCZ Vertex 4 – det er umiddelbart de to bedste SSD’er på markedet lige nu.

Mvh
Lars

Hej Lars,
Dejligt med noget info og oversigter, men jeg kunne godt tænke mig at man også kunne se diskene i fysisk størrelseorden. Når jeg leder efter en harddisk til min lille HP 12” og bare vil have den med størst mulig kapacitet, så er søgningen ned til de fysisk små der åbenbart kun findes med ret lav kapacitet.
Kan man slet ikke få kapacitets-store SSD-harddiske til laptops?
venlig hilsen
Hanne

Hej Hanne

Hvis du skriver modelnummeret på din HP computer, så kan jeg godt undersøge hvilke diske der passer til den. Den mest normale størrelse til bærbare computere er 2,5″-modellerne, som stort set alle SSD’er er.
Nogle af de små computere (måske din) benytter dog den endnu mindre model. Jeg kan ikke lige på stående fod huske hvor store de helt små diske fås i, men 2,5″-diskene kan du finde her på siden i op til 512 GB.

Mvh
Lars

Hej Lars. Jeg har købt en Intel 120Gb SSD 520 serie men ikke sat den i min pc endnu. Jeg har læst at jeg skal ændre til ahci i bios. Skal jeg gøre det første gang jeg booter inden jeg installere win7 eller kan det gøres senere ?Er der andre ting jeg skal ændre ? Tak for hjælpen. Hilsen Thomas

Hej Thomas!
Jeg vil anbefale dig at du ændrer dine BIOS-indstillinger inden du begynder at installere windows. Dette er fordi, at der bliver sat nogle indstillinger i Windows alt efter din konfiguration. Hvis man først har installeret Windows og så retter BIOS-indstillingen fra fx RAID til ACHI, så skal man via Linux ind og ændre nogle Windows-indstillinger. Derfor er det helt klart nemmest hvis du starter med at ændre dine BIOS-indstillinger.

Umiddelbart behøver du ikke ændre andre indstillinger, så du skulle være klar til at gå i gang 🙂

Mvh
Lars

Hej. Jeg har lidt sammen spørgsmål, som tidligere er blevet stillet mht. om min laptop understøtter Sata 2 eller Sata 3. Jeg har undersøgt computerens specifikationer bla. vha. programmet EVEREST, og kan ikke finden nogen informationer om mit bundkort overhovedet.

Er det det rigtige sted at lede, og vil informationer om bundkortet overhovedet gøre mig klogere på sata-situationen? 

Er USB 3 kompabiliteten nogen indikation på om jeg kan køre sata 2 og 3?

Ligeledes har jeg undersøgt laptoppens specifikationer, men da jeg ikke et et tech-geni så har jeg ikke umiddelbart kunne tyde disse til nogen brugbar information.

Min laptop er en Sony Vaio F-series , med produkt navnet; vpcf13z8e

På forhånd tak,

Mvh Morten

Hej Morten!

SATA-udvidelsen er normalt en del af bundkortet, så du var på rette spor. Jeg var lige inde og kigge på Sonys hjemmeside, og der står ganske vist ikke præcis hvilken version af SATA din bærbare benytter. Dog er jeg sikker på, at den benytter SATA 3, eftersom det er en forholdsvis ny computer. Derudover er USB 3.0 en noget nyere standard end SATA 3, så det kan også være en indikator for at din computer benytter SATA 3.
USB og SATA har ikke rigtig noget med hinanden at gøre, men det ville ikke give mening at putte USB 3 i en computer som benytter SATA 2 – der efterhånden kun ses i ældre computere.

Derfor vil jeg konkludere at din computer har SATA 3, så du kan roligt kigge efter en SATA 3 SSD Disk.

Mvh
Lars

Hej jeg har lige købt en 6 core 3,3 Ghz MacPro og kan ikke hitte rede i alle de forskellige
SSD diske. Jeg arbejder med AfterEffects og Finalcut Pro, og vil gerne have optimeret disk hastigheden.
Jeg har kigget lidt op OWC´s PCI Express SSD kort og “almindelige” SATA 3 SSD diske.
Hvad kan du anbefale?
Kan det betale sig med det meget dyre PCI Express kort?
Jeg  har kig på OCZ 240 Gb men kan ikke finde ud af om det skal være deres III eler 4 serie?
Jeg regner med at købe to diske, en til software og en til video filer, er det ikke det bedste?

På forhånd tak, og jeg syntes at det er en god idé at samle info om dette emne da det vist eksploderer lige nu. 

Hej Henrik

Jeg må indrømme jeg ikke selv har nogen erfaring med PCI Express SSD kort, men ud fra deres specifikationer, virker de til at give et endnu større hastighedsboost ift. en “almindelig” SATA-3 SSD. Om det er nødvendigt eller ej, er jeg ikke helt sikker på. Dog vil jeg umiddelbart sige, at jeg endnu ikke har fundet noget som mine SATA-3 SSD’er ikke kan klare – og det er både videoredigering i Sony Vegas og tungt Photoshop-arbejde + diverse programmerings-IDE’er.

Jeg har selv for nyligt opdateret mine OCZ Vertex 3 SSD’er til to nye OCZ Vertex 4-diske. Hvis du vælger at investere i en almindelig SSD, kan jeg kun anbefale Vertex 4’eren – det er en fantastisk disk. Her vil jeg dog anbefale 256 GB modellen, da den giver lidt mere fart i de sekventielle hastigheder end 128’eren.
En anden mulighed er at se på Intel 520 serien, som også har fået rigtig gode anmeldelser rundt omkring på nettet. Men hvis jeg skulle vælge, ville jeg gå efter OCZ Vertex 4’eren.

Du kan sagtens købe 2 diske og have dem “adskilt”. På den måde kan du sprede belastningen lidt ud. Dog er jeg ikke 100 % sikker på hvor meget din “software” disk vil blive brugt, da programmet oftest vil blive indlæst i computerens RAM når det startes op. Uanset hvilken løsning du vælger, vil det dog være et enormt boost i forhold til en traditionel harddisk – især når du har med de tunge programmer og videoredigering mv. at gøre.

Min umiddelbart anbefaling er at købe 2 stk. SATA-3 diske, enten OCZ Vertex 4 eller Intel 520. Begge disse diske vil uden tvivl kunne klare det du smider efter dem.

Som sidste bemærkning vil jeg lige nævne, at du også kan vælge at køre dine 2 SSD Diske i RAID-0. Dette gør, at styresystemet (i dit tilfælde Mac OS X) vil se de to diske som én. Din SATA-controller vil så automatisk stå for at fordele læsninger og skrivninger ud på de to diske, hvilket giver øget hastighed. Dog betyder det (indtil videre), at TRIM ikke vil virke, da man endnu ikke har fået TRIM til at fungere under RAID-0. Til gengæld har både Intel 520 og OCZ Vertex 4 begge meget effektive indbyggede “garbage collectors”. Disse har lidt samme funktion som TRIM, og sørger blandt andet for at diskene ikke bliver slidt mere end højst nødvendigt. Dog har RAID-0 også den risiko, at hvis den ene disk går i stykker, så vil alle data på begge diske være mistet. Jeg har dog kørt med RAID-0 i over 3 år efterhånden, hvoraf snart 2 af dem er med SSD’er, og jeg har ikke haft et eneste problem, men helt fantastiske overførselshastigheder og dermed program-responstider mv.

Håber du kunne bruge svaret, ellers er du meget velkommen til at spørge igen!

Mvh
Lars

Ventede bevist et par uger med at installere ML, da jeg ville se om der var nogen større problemer. Her og andre steder, læste jeg ikke noget, så jeg installerede til min store fortrydelse.Min OCZ Octane SSD i MacBook Pro, virker ikke i ML.Jeg har ikke set om det er andre fabrikanter, men det er flere af OCZ’s diske den er gal med.
Om Apple arbejder på noget ved jeg ikke, men ifølge OCZ’s hjemmeside og forum, arbejder de på en løsning.
Der findes en besværlig workaround som gør at jeg har fået den til at genkende disken, men det kræver adskillige genstarteter og virker ikke hver gang. Derfor slukker jeg nu ikke min MacBook :-/En mulighed kunne selvfølgelig være at downgrade, men det har jeg ikke meget lyst til.

Hej Dennis

Mange tak for din beretning. En hurtig Google søgning kan jeg se, at problemet vedrører følgende SSD’er fra OCZ:
OCZ Octane
OCZ Octane S2
OCZ Petrol

Som du selv siger har OCZ meldt ud på deres forums, at de arbejder på en løsning på problemerne.

Mvh
Lars

Hej 

Jeg sidder lige og kigger på OCZ Vertex 4 i 512GB udgaven, men kan se den findes i en (m) udgave og en uden denne, den eneste forskel jeg kan se er den med har en OCZ branded micron NAND, som den anden ikke har? 

Men er der anden forskel, og hvilken en er det man bør gå efter?

Hej Henrik

Så vidt jeg kan læse mig frem til på nettet, er den eneste forskel at M-modellerne benytter sig af NAND-Flash fra Micron i stedet for Intel, som sidder i den “normale” Vertex 4.
Umiddelbart kan jeg læse mig til, at den normale Vertex 4 benytter Intel NAND, hvilket efter sigende skulle medvirke at M-modellen har lavere performance end den normale.

Mvh
Lars

Hvordan sikre man sig så ikke at få M modelen, fra de danske forhandlere…

Som regel står der et decideret produkt-model nummer eller lign. hos forhandlerne – der skal du forsikre dig, at det ikke er M-modellen de sælger.

Hej Lars.
Tak for en kanon side!
Jeg har en ældre MBP fra 2008 (A1278), og så hvidt jeg kan forstå understøtter den kun SATA 2.
Hvilken SATA 2 -solid state harddisk vil du anbefale? Det giver vel ikke mening at betale ekstra for SATA 3, når computeren alligevel ikke kan udnytte det?
Jeg leder efter en 120 gb-harddisk. 

Hilsen Martin

Hej Martin

Det var så lidt 🙂

Efter at have søgt lidt rundt på Google, kan jeg faktisk ikke umiddelbart finde svar på om det er SATA 2 din MBP benytter.
Da jeg sidst kiggede på S-ATA 2 vs. S-ATA 3 diske, var der faktisk ikke den store forskel – i mange tilfælde var det faktisk dyrere at købe en SATA-2 disk ift. en SATA-3 disk.
Jeg har ikke lige umiddelbart nogen specifik anbefaling til en SATA 2 disk, men anbefaler som altid enten en OCZ Vertex 4, Agility 4 eller Intel 520 SSD diske når folk spørger.
Min bærbare har en Intel 520, og min stationære har et par Vertex 4’ere, og der er ingen problemer eller det der ligner, for nogle af diskene – de kører bare der ud af!

Mvh
Lars

Tak for dit grundige svar!

Har nu forsøgt at opdatere min viden lidt på SSD og må indrømme at min næste upgrade bliver disken. Men er lidt i tvivl om dine anbefalinger.
Du forslår både Intel 520 og OCZ “xxx 4”. Der er en ret stor prisforskel, og spørgmålet er om det er rimeligt? Hvad siger dine erfaringer? (ud over ingen fejl)
Og hvad med Plextor M3 Pro, som du ikke rigtig guide til endnu. Jeg er spændt på nogle opdateringer herfra.

Mvh
Kasper
PS. Super site du har lavet

Hej Kasper

Mange tak for din kommentar 🙂

Om prisforskellen er rimelig i forhold til de forskellige modeller, kommer helt an på hvilke krav du stiller til din SSD. Hvis du ikke er ude i nogle vilde systemer der kræver det bedste af det bedste, kan du sagtens nøjes med fx OCZ Agility 4. Intel 520 og OCZ Vertex 4 er mest forbeholdt “ekstreme” forbrugere, eller man man nu siger. Vertex 4’eren er den nyeste af de to, men det er stadig Intel-disken som er den dyreste. Umiddelbart betaler man ved Intel disken for det fine brand, og deres 5 års garanti. Dog er OCZ også begyndt at give 5 års garanti på deres Vertex 4 drev, hvilket er et nyt tiltag eftersom OCZ blev skældt en del ud, da deres Vertex/Agility 3 diske havde en del problemer. Disse problemer skyldtes dog primært controlleren, nemlig SandForce SF-2281, som RIGTIG mange SSD’er benytter – heriblandt også Intel 520. Intel har dog brugt rigtig lang tid på optimering og testing af deres diske, og efter sigende skulle alle problemerne med controlleren være løst i Intel 520’eren.
Jeg har desværre ikke særlig mange informationer omkring Plextor M3 Pro disken, men ud fra hvad jeg kan læse mig til er det en rigtig god all-around disk som passer til de flestes behov. Derudover benytter den ikke den udskældte Sandforce controller, men en controller far Marvell, som normalt er kendt for at lave rigtig gode dele.

Om du vælger Plextor M3 Pro, Intel 520 eller OCZ Vertex/Agility 4, er jeg sikker på at du nok skal gå en rigtig lækker SSD, og alle sammen vil højst sandsynligt kunne opfylde dine behov uden problemer 🙂

Mvh
Lars

Hej jeg har lige sat min ssd harddisk op. ville stadig fortsat bruge min sata II harddisk. mine spørgsmål er
1. skal jeg fjerne sidefilen helt på min ssd og rykke den over på min sata II. 2. skal alle mine spil mm ligge på ssden eller på sata harddisken den er på 750 gb så plads er der nok af det mere fordi jeg godt ville have hurtigere opstart den ligger lige nu på 38 sek og har sat achi til og trim. Håber du/i kan hjælpe har ikke rodet så meget med ssd harddiske er min første.

Hej Spacey.

Tusind tak for din kommentar – dine svar kommer herunder 🙂

1) Om du skal fjerne eller flytte din page-fil (sidefil) kommer an på hvor mange RAM har du i din computer. Hvis du har en masse ram, fx 8 GB eller mere, så vil du godt kunne flytte din sidefil over på din harddisk. Hvis du til gengæld ikke har så mange RAM, vil jeg anbefale at du lader den være på din SSD.
Grunden til at man har en pagefile på sin computer, er hvis man bruger “for mange” RAM, så vil der blive skabt noget “virtuelt ram” i form af din page-file, som Windows gemmer på ens disk. Hvis man har en masse RAM, vil denne pagefile næsten aldrig blive brugt, og du kan derfor godt flytte den (eller eventuelt fjerne den, men efter min mening vil det være bedre at flytte den) til din harddisk.
Hvis du ikke har så mange RAM, eller har masser af plads på din SSD vil jeg anbefale at du beholder din pagefil på SSD’en.

2) Du kan sagtens have dine spil til at ligge på din harddisk, men hvis du ved at du har nogle få spil som du spiller oftere end andre, kan du godt lægge dem på din SSD for at få endnu bedre performance. Hvis du har spil på SSD’en i stedet for harddisken, kan det sagtens tænkes at load-tiderne i spillene vil blive forøget rigtig meget.

Mvh
Lars

tweak.dk var hurtigere Ligemeget Grundscore nu 7,9

16 sek opstart:)

Tak for hjælpen alligevel har 8 gb ram så fjernede sidefilen helt altså overpå min anden harddisk
alt er gjord nu nu kører min ssd som en drøm eller min computer generalt superfed side fedt nogen kan gøre noget for andre!!! er ellers superbruger hvad pc angår som sagt fik grundscore på 7,9 har sat alt op selv samlet det hele fra bunden osv… men kommer det til ssd… men nu funger det.

Det var så lidt! 🙂 Godt at høre du fik det hele til at køre!

Hey jeg har en mb Pro 13′ som er 3 måneder gammel, så skulle mene at det er en ’11. Har lige sat en Samsung 830 128gb ssd i den og det hele gik fint. Nu skal jeg så installere osx og her kommer mit problem :/ har forsøgt at installere via en osx disc og uden via wifi. Begge gange når jeg til at vælge installer osx på skærmen og så kommer der bare nogle høje beep lyde og der sker intet. Så vidt jeg har kunne læse mig frem til, kan det være at den ikke “finder” ssd’en. Hvad kan jeg gøre? 

Hej Malthe!

Kan jeg få dig til at tælle antallet af bip-lyde din MBP siger? Antallet siger som regel noget om hvilken fejlmeddelelse der sker.
Jeg mener godt at man plejer at kunne boote op på installations-disken selv hvis ens SSD ikke bliver fundet, så hvis du kan tælle antallet af bip-lyde, kan jeg undersøge lidt nærmere hvad det skyldes.

Mvh
Lars

Hej Lars der kommer en grå skærm med Apple logoet og så siger den følgende: beep,beep,beep-beep,beep,beep-beep,beep,beep altså 3 og så pause

Hej igen Malthe

Altså der kommer 3 bip? Så vidt jeg kan læse mig frem til, er det et problem med ens RAM, når computeren bipper 3 gange.
Har du skiftet RAM i din Macbook, da du også satte en ny SSD i den?
Eventuelt skal du kontrollere, at dine RAM er sat ordentligt i og trykket helt i bund i deres sokkel.

Forsøgte du at installere med din disc inden du prøvede via WiFi? Så vidt jeg kan læse mig frem til, kan det også godt give problemer, hvis du fx forsøger at installere Snow Leopard på en Lion-maskine. Men dette er jeg dog ikke 100 % sikker på.

mvh
Lars

Hej Lars. Jeg har lige købt en MacBook Pro 15″, jeg overvejer en SSD for hurtigere at kan få mine billeder online, jeg er fotograf i bla. Superligaen, hvilken SSD vil du råde mig til, jeg beholder min oprindelige 320gb HD i også, MVH
Allan

Hej Allan

Mange tak for din kommentar!

Jeg har selv sat en Intel 520 SSD i en kammerats computer, og den kører bare der ud ad. Der var ingen problemer med at få den til at virke eller noget som helst andet.
Så hvis du vil have en disk du bare skal sætte i, og så virker tingene, så er Intel 520 et godt bud.

Derudover kan Samsung 830, OCZ Agility 4 eller OCZ Vertex 4 også være gode bud, alt efter dit budget.

Så vidt jeg har forstået, er det en god ide at beholde harddisken i sin normale placering i computeren, og putte SSD’en i fx OptiDrive o.lign. Dette er således computeren stadig kan få fuldt udbytte af sin “anti slag- og rystelsessikkerhed” som hjælper med at redde harddisken hvis du skulle tabe din computer (en SSD overlever næsten alt :-))

Håber det var svar nok, ellers er du meget velkommen til at skrive igen.

Mvh
Lars

Hej Igen, Ja det er helt fint, jeg havde selv OCZ og Samsung i tankerne i tankerne. Tusind tak for hurtig respons. Allan

Det var så lidt 🙂
Du må endelig smide en kommentar, når du får din SSD i computeren.

God weekend!

Mvh
Lars

Hej igen. Det skal jeg nok, skal bruge den ved VM for landshold i motocross i Belgien sidst på måneden

Hej.

Jeg har fire IDE harddiske i min Gigabyte pc.

Kan jeg uden problemer skifte den ene af dem ud med en SSD harddisk?.

Hilsen Ejnar.

Hej Ejnar.

Det kommer meget an på hvilken computer du har.
Hvis du skriver et modelnummer eller lign, kan jeg undersøge det for dig.

Dog vil du som udgangspunkt ikke kunne skifte en IDE harddisk direkte ud med en SSD, da disse benytter SATA, og ikke IDE interface.

Mvh
Lars

Hej 

Super side du har fået lavet her.
Jeg har et par spørgsmål jeg håber med at kunne få hjælp med.
Jeg købte for 2 måneder siden en Asus bærbar K93S.
Da den har 2 hd ville jeg hurtigt skifte den ene ud med en SSD disk.
Så der kunne komme fart på opstarten og generelt.
Så jeg købte en OCZ Petrol 64 gb som jeg satte i som 2 hd,
og instalerede win 7 home på den, den kørte fint de første par uger.
Men nu har jeg problemer når jeg skal starte pcen. næsten hvergang
når jeg prøver at starte kan den ikke finde disken på på pcen.
heller ikke i Bios. Jeg har stadig min gamle win 7 på 1 hd som har drev bostav C:
Der er ingen problemer med at starte den op på det.
SSD disken har Drev bogstav J:.
Har prøvet da pcen kørte startede fint, at pille 1 hd ud. Så kunne pcen
heller ikke starte finde SSD disken.
Når problemet er der slukker jeg pcen på den hårde måde at holde knappen
ned til den slukker, en 3-4 gange så kan den pludselig god finde SSD disken og
starte win 7 op lynhurtigt.
Håber i kan hjælpe mig med en løsning.

Mvh Steen

Hej Steen

Mit første bud er at du skal gå ind i din BIOS og se om du kan finde en indstilling for din SATA-controllere, som står i “RAID-mode”. Hvis du kan finde det, så se om du kan ændre denne til “AHCI-mode”.

Hvis dette ikke afhjælper problemet eller indstillingen allerede er som den skal være, kan du prøve at opdatere firmware på din SSD.
Der kommer en hurtig guide i løbet af i dag til hvordan du opdaterer firmware på en OCZ SSD Disk.

Mvh
Lars

Hej!
Jeg har for ikke så lang tid siden købt mig en samsung bærbar og kunne godt tænke mig og opgradere dens harddisk til en ssd, kan du hjælpe mig med at finde den rette ssd??? 🙂
Det drejer sig om en Samsung RF511

Resolution 1366 x 768
System Memory 8GB
Hard Drive Capacity 500GB
Graphics Chip NVIDIA GeForce GT540M (Optimus)
i7-2670QM CPU 2.20 GHz

Håber du kan hjælpe.

Hej Thomas

Tak for din kommentar! 🙂

En SSD er et rigtigt godt valg, i forhold til en standard harddisk, især i de nyere computere, hvor det ofte er harddisken der er flaskehalsen.
Jeg har selv rigtig gode erfaringer med OCZ Vertex 4 og Intel 520. Dog har jeg også hørt godt om OCZ Agility 4, der er lidt billigere end de to nævnte disks.

Derudover skulle Samsung 830 også være en rigtig fin SSD, men den har jeg ikke selv nogle erfaringer med – kun hvad jeg har hørt fra bekendte og læst mig til.

Mvh
Lars

Hej 🙂

Jeg har tænkt mig at opgradere min Mac Mini med en ssd hd. Jeg er dog meget i tvivl om hvilken. Den skal bruges til musikproduktion så der er noget med der er stor forskel på hvordan de arbejder mm.

Hvad ville du/i anbefale ?

Jeg har kigget på Samsung 830, Intel 330(men læste et sted at den var ikke så god til store lydfiler, hvilket man jo arbejder med i musik) og Crucial, men hvad skal jeg være opmærksom på?

Mvh Martin 🙂

Hej Martin!

Det er korrekt, at der er forskel på hvordan de forskellige SSD’er håndterer komprimerede filer, i dit tilfælde musikfiler. Nogle controllere i SSD diske er bedre til at håndtere komprimerede filer end andre. Et eksempel på diske der ikke performer helt så godt med større komprimerede filer, er de disks der benytter SandForce SF2281-controlleren. Til gengæld skulle performance i Marvel-controllerne (fx Crucial M4) være ret gode, samt OCZ/Indilinx-controllerne (der sidder i OCZ Octane, OCZ Agility 4 og OCZ Vertex 4).

Jeg har selv gode erfaringer med OCZ Vertex 4 SSD’en, som jeg selv benytter 2 stk af i min stationære computer. Der har ikke været et eneste problem med dem, og de flyver bare afsted. Især efter jeg opdaterede deres firmware, som gjorde de i forvejen hurtige diske, endnu hurtigere 🙂

Håber det var svar nok, ellers må du skrive igen 🙂

Mvh
Lars

Tak for et meget fint og præcist svar. Det bliver en Crucial eller OSZ Agility 4.

Hvordan er det med firmware update kan man lave dem efterfølgende når os er installeret?

Er der anvisninger til hvordan man opdatere firmwaren på dem et sted på nettet?

🙂

Det var så lidt 🙂

Du kan finde en guide til opdatering af OCZ Firmware her på siden 🙂
Jeg har desværre ikke lige en guide til Crucial M4 (endnu), da jeg ikke har sådan en disk at lege med, men jeg er sikker på du kan finde en guide via Google, ellers på Crucials egen hjemmeside. Mener de plejer at have dokumentationen i orden 🙂

Normalt kan du godt opdatere din SSD selvom du har OS installeret på den. Det sker nogle gange, at man ikke kan opdatere firmware uden at formatere disken, men da vil du få tydelig besked omkring det (i hvert fald med OCZ diske), inden du kommer til at slette noget.

Mvh
Lars

Jeg takker mange gange for din hjælp 🙂 Super side og den skal anbefales.

Hej Lars

Jeg har nu anskaffet mig en OCZ Vertex 4 hdd og skal til at upgrade firmware, men den fortæller på ocz hp at det ikke virker på mac, kan det være rigtigt ?

Hvis nej, kan jeg ikke helt gennemskue om selve opdaterings filen bare skal lægges over på en usb nøgle eller jeg skal kører dmg filen og ligge indholdet derfra over på en usb? Og er det stadig nødvendigt at formatere usb pinden med det software du har linket til, hvor jeg kan lave en bootable USB?

Jeg har fundet ud af man bare skal lave det på Lion og ikke tidligere versioner det kan den ikke. 🙂 Så det er klaret.

Hej Martin

Godt du fandt ud af det 🙂

Mvh
Lars

Suk suk !!
Efter at have glæder os spændt til “leg” med den sagnomspundne Vertex 4, 256Gb på en Macbook Pro 15″ forår 2011, og efter at have konstateret at selv med nyeste SSD firmware 1.5 var det totalt umuligt at få den til at fungere – både med Lion og Mountain Lion. Den kunne fint boote of fungere osv. i en ekstern disk-æske. Men intet virkede rigtig når den blev sat i maskinen selv. Fandt forskellige forumtråde om store problemer med Vertex 4 og Mountain Lion.
Jeg krydser fingrer og håber forhandleren lader os bytte til en Intel 520 imorgen. Har allerede brugt adskillige timer uden held med Vertex 4.
Andre forslag modtages gerne her på tråden.

Mvh
Kenneth

Hej Kenneth

Kan du beskrive hvilke fejl du får, når du sætter disken direkte i din maskine?

Mvh
Lars

Hvis den sidder i maskinen og jeg booter på en Mountain Lion USB stick for at installere OS’et, så kan disken ses inde i Diskutil men der kan ikke foretages noget på den, den kan ikke partitioneres da der kommer en eller anden kryptisk fejlmeddelse tilbage. Sætter jeg den i ekstern kasse kan man sådan set det hele – inkl. at forsøge at firmware opdatere selve disken (selvom den har nyeste firmware) – det kunne man heller ikke når disken var i maskinen og jeg bootede med den der Linux USB flash software fra OCZ. Der lavede den også sådan en fejl som handler noget om, at disken nægter at blive skrevet til / skrevet på. Prøvede at installere både Mountain Lion og Lion på den i ekstern æske. Kunne godt lade sig gøre – og boote osv. Samme øjeblik disken sidder i maskinen vil den ikke starte op – venter jeg længe nok med et “snurre rundt hjul” opstår der et crash hvor skærmen overskrives med noget crash information og man bliver instrueret i at slukke ned for maskinen ved at holde power knappen inde. For mig virker det som om, at når disken sidder i maskinen kan der ikke skrives korrekt til den…

Mvh
Kenneth

Henter en Intel 520 i løbet af dagen og prøver med den istedet, god forhandler der gerne tager Vertex 4 retur uden bøvl og brok. Dejligt.

Det lyder som en rigtig god forhandler 🙂
Er det nogen der har en webshop? Så vil jeg da i hvert fald gerne oprette dem her på siden.

Vedr dit problem, så har jeg lige undersøgt tingene lidt. Har du forsøgt at nulstille SMC’en og NVRAM på din computer? Jeg har læst, at dette nogle gange kan afhjælpe problemet med rettigheder på ens disk.
Du finder en guide til at nulstille SMC’en her:
http://support.apple.com/kb/HT3964

Hvis ikke det virker, kan du forsøge at nulstille NVRAM, via denne guide:
http://support.apple.com/kb/HT1379

Så er der lidt nyt i sagaen… Har nu definitivt givet op. Den pågældende Macbook Pro (tidlig 2011) 15″ kommer aldrig til at køre med en SATA III SSD disk. Det var ligeledes helt umuligt at få OS osv installeret på disken. Efter timers forum-læsninger forskellige steder fandt jeg ud af, at utallige har haft problemer med SSD diske (SATA III) og de Macbook Pro 15″ og især 17″ fra den periode. Jeg er nu ret sikker på, at vi er ude i problemer med indstrålet støj i det kabel der forbinder disken med motherboardet. Læs f.eks. her: http://www.macfixit.com.au/shop/index.php?_a=viewProd&productId=1882  Kan læse at problemerne varierer og ikke helt kan stadfæstes. ALT er prøvet, nulstillet SMC og NVRAM utallige gange, sølvpapir omkring harddisk-kabel, check at Macbook er opdateret med seneste EFI update (da EFI 2.2 åbenbart netop indeholdt rettelser som hjalp på nogle der havde problemer med non-mac SSD diske osv.). Hermed absolut “end-of-story”. Jeg overvejer, om jeg en sidste gang gider ombytte de saftige SATA III diske til noget ældre SATA II. Virker som den enste udvej nu (udover at sælge computeren og komme videre med noget der virker!).
Så konklusion: For alle der ønsker at opgradere deres “gamle” (skrev jeg det ??!!) Macbook Pro 2011 med noget saftigt SSD – sørg for at handle et sted hvor du kan aflevere tilbage med pengene retur. Jeg har været yderst tilfreds med “www.computersalg.dk” som har lagt ører til frustrationer og uden brok accepteret ombytning osv.
Mvh

Hej Kenneth

Mange tak for at du skrev dine konklusioner, på trods af at det ikke endte som man måtte håbe.
Jeg håber du finder en løsning, på den ene eller den anden måde. Desværre er SATA II SSD’er rimelig svære at få fat på, da de vist nok slet ikke bliver produceret længere.

Og godt at høre dine erfaringer med ComputerSalg.dk – udover at være de billigste på de fleste SSD’er, lyder det også til at deres service er kanon 🙂

Mvh
Lars

Hej Kenneth og Lars

Jeg ville bare lige sparke ind med at min Vertex 4 kører glimrende i min Mac Mini fra 2011, det burde være delvist samme komponenter som MacBooken. Men det er hørt før at Apple har lavet fejl.

Upgraden var lidt trikky, men den fungere fint nu. Det eneste jeg måske er lidt skuffet over er at opstartstiden er blevet forbedret med 5 sekunder så den starter op på 15 sekunder og genstarter på 4 sekunder. Meget random. Men performance ser ud til at være ganske stabil.

Hejsa Martin

Godt med lidt ekstra info.
Så vidt jeg umiddelbart kan læse mig frem til, er det heller ikke alle 15″/17″ MBPs den er gal med. Kunne godt tyde på at Kenneth har været uheldig at få en computer med ikke helt optimale komponenter.

Kenneth:
Hvis det er kablet den er gal med, har du så forsøgt at skifte kablet ud med et nyt, for at se om det afhjælper problemer? Mener jeg kan huske at jeg engang læste, at nogle af de “ældre” MBPs havde et mindre godt SATA-kabel i, men som kunne fikses ved at få fat i et nyt kabel.

Mvh
Lars

Hej Lars
Jeg har købt mig en HP Pavilion dm4-3000, Beats Edition. Den er med en 1TB 2,5″ harddisk (skulle gerne være Western Digital (WD10JPVT).
Nu vil jeg gerne bytte denne harddisk ud med en SSD, da jeg kan forstå at der er en del at hente i forhold til hastighed/lyd/strøm forbrug. Mit spørgsmål er så simpelthen; hvilken harddisk vil du anbefale? Jeg er parat til at ligge på den pæne side af 1000,- og det skal derfor være en 256GB! Er der noget jeg skal jeg være specielt opmærksom på i forhold til køb og indsætning af en SSD hardddisk?
Tænker forresten at smide den overskydende harddisk i et kabinet, nogen anbefalinger her?
Mvh Jacob

Hej Jacob

Der er helt sikkert rigtig meget at hente rent performance-wise ved at putte en SSD i sin computer. Kan se at din nuværende harddisk er rimelig strømbesparende, men er dog ikke helt nede på niveau med nogle af de gode SSD’er når der foretages læsninger og skrivninger 🙂 I og med at SSD’er er helt lydløse, vil der selvfølgelig ske en ændring her, især hvis du normalt kan høre din harddisk arbejde.
Personligt har jeg kun gode erfaringer med Intels 520 Serie, hvor du kan få 240 GB for 1.760kr i skrivende stund. Disken er i den lidt dyrere ende, men også klart en af de bedste og mest stabile på markedet. Derudover har jeg også rigtig gode erfaringer med OCZ Vertex 4, som måske ligger lidt mere indenfor dit budget, med pris på 1.440kr for 256 GB.
Af andre diske der har fået gode anmeldelser, men som jeg ikke selv har erfaring med, er Samsungs 830 Serie, som pt. nok er en af de billigste 256 GB SSD’er du kan finde. Den står til 1.345kr for 256 GB.
Du kan også kigge på “lillebroren” til OCZ Vertex 4, nemlig Agility 4. Det er stadig en super hurtig disk, og ved normalt brug vil du højst sandsynligt ikke kunne mærke forskel på de to. Det er umiddelbart den billigste 256 GB disk af de nyere slags, da den ligger helt nede på 1.270kr for 256 GB.

Umiddelbart er der ikke noget du skal være opmærksom på, så vidt jeg lige kan se. Det eneste du skal sørge for at kigge efter, er at du får fat på en SATA 3 SSD – men det er svært at finde andet for tiden 🙂
Derudover vil jeg anbefale, at du går efter en SSD af de nyere slags, eller holder dig fra SSD’er med en SandForce SF-2281-controller, da disse har skabt en masse problemer sidste år og i starten af i år. Intel 520 disken er den eneste af de nævnte, der benytter denne controller – men Intel har formået at få fjernet alle problemerne, og jeg har indtil videre kørt i 4 måneder med sådan en disk uden et eneste problem.

Jeg har desværre ikke umiddelbart nogle anbefalinger vedr. kabinet til den overskydende harddisk. Men jeg kan se at din computer understøtter USB 3.0, så derfor vil det være oplagt at finde et kabinet, der understøtter dette. Dette kunne for eksempel være denne Raid Sonic Icy Box, som generelt laver nogle gode produkter, og som understøtter USB 3.0.

Håber det var svar nok, ellers er du selvfølgelig meget velkommen til at skrive igen.

Mvh
Lars

Hej.

Jeg har en Nox a15 fra zepto…..

Jeg vil gerne smide en ssd disk i den og ved den understøtter sata 2. Men da prisen er høj og udvalget småt, kan jeg læse mig frem til at sata3 diske virker bare med halvt tempo. Det ser jeg som en fordel da netop udvalg og pris er mere i min favør. Platformen er Montevina hvis du skal bruge denne info.

Hejsa

Det er korrekt, at alle SATA 3 diske er bagudkompatible med SATA 2. Det vil derfor ikke være noget problem at købe en SATA 3 disk, og sætte den i din computer. På den måde er disken også sikret mere fremadrettet, hvis du skulle købe en ny computer.

Mvh
Lars

Hejsa

Jeg kunne godt tænke mig, at installere en SSD i min Macbook Pro. Den er fra august sidste år  – se specifikationer nedenfor.

Den skal være på omkring 500 GB og man skal kunne mærke en væsentlig hastighedsforbedring i forhold til min nuværende harddisk, hvad kan du anbefale??

Kom gerne med forslag i alle prisklasser 🙂 

Vil jeg kunne mærke det på batteritiden?

Ved ikke det store om computere, så jeg ser frem til at høre fra dig 🙂

Mvh

Mark

P.S Går samtidig og overvejer om jeg skal smide 8 GB ram i på samme tid, vil det give noget ? (Hvad vil du anbefale?)

Hej Mark!

Tak for din kommentar 🙂

Uanset hvilken SSD du vælger at smide i din Macbook Pro, så vil du helt sikkert kunne mærke en forskel på hastigheden 🙂 Om der vil være forskel på batterilevetiden, kommer lidt an på hvilken SSD du vælger, og hvor meget strøm din nuværende harddisk bruger.
Jeg har fundet 4 forskellige diske frem til dig, som går fra 2.550kr og op til 3.570kr alt efter hvad du er til.

Den billigste (lige pt.) er OCZ Agility 4, som du kan få med 512 GB. Dette er lillebroren til OCZ Vertex 4, som er den dyreste af de fire diske jeg har fundet til dig. Jeg benytter selv 2 stk. Vertex 4 i min stationære computer. Pt. er dette nok den hurtigste disk på markedet. Jeg har dog ikke selv nogle erfaringer med OCZ diskene i Macbook Pro, men så vidt jeg kan læse mig frem til, er der ingen problemer med dem.
De to andre diske, er henholdsvis Samsung 830 der lige nu ligger til godt 3.030kr for 512 GB versionen. Denne disk kører flere af mine venner med i deres MBPs, og den kører bare der ud af.
Den sidste disk er Intel 520 serien. Denne fås “kun” med 480 GB, men her får man til gengæld også Intels uovertrufne stabilitet og hastighed. Jeg har selv en Intel 520 i min bærbare, og har en kammerat der har en i sin MBP. Ingen af os har oplevet nogle problemer med dem overhovedet, og de er super hurtige.

Uanset hvilken af de fire diske du vælger, så vil du uden tvivl kunne mærke stor forskel i forhold til din harddisk.

Når du alligevel har din Macbook Pro åben for at sætte en SSD i den, så kan du også lige så godt få smidt 8 GB ram i den. Jeg har faktisk skrevet en guide til at skifte RAM i en Macbook Pro, som du kan læse. Det er utroligt nemt, og pt. er RAM-priserne alligevel så lave at det næsten ikke kan betale sig ikke at sætte dem i 🙂
Da jeg selv satte 8 GB ram i min kærestes Macbook Pro, så var det 8 GB fra Corsair, købt ved Proshop. Kan se at de lige pt. koster 341kr, så det er jo ikke alverden.

Håber du har fået svar på dine spørgsmål, ellers er du meget velkommen til at skrive igen!

Mvh
Lars

Hej Lars! 

Fedt at du har denne hjemmeside! håber du vil hjælpe mig med et problem jeg har, eftersom jeg simpelthen ikke kan finde svaret.

Jeg har 2 forskellige SSD’er, samsung 830 og OCZ vortex 3. 
Jeg kan finde begge SSD’er i BIOS, men inde i Windows kan jeg kun finde den ene. Jeg har prøvet at formatere flere gange, samt installere windows på den ene og derefter den anden, og de kan stadig ikke finde hinanden.
Jeg har hørt mig på forums og disse SSD’er skulle eftersigende godt kunne kører sammen.

Har du nogen idé om hvad jeg gør forkert?

Mvh Jesper.

Hej Jesper

Det lyder ret underligt, for der burde ikke være nogle problemer.
Inde i windows, har du da prøvet at gå ind under:
Controlpanel -> Administrative Tools -> Computer Management og her gå ind under Storage -> Disk Management.
Det kan godt tænkes, at den ene af dine SSD’er blot ikke har fået tildelt et drev-bogstav. Prøv at se inde i Disk Management, om du kan se begge dine SSD’er.

En anden mulighed du kan prøve, er at checke om din computer har 2 forskellige SATA controllere indbygget. På mit bundkort har jeg fx både en Intel og en Marvell controller – hvis du har 2 forskellige, kan du prøve at slutte dine diske til hver sin controller, og se om de kan finde hinanden på den måde.

Hvis ikke nogle af de ting virker, så må du endelig skrive igen.

Mvh
Lars

Hejsa.

Jeg sidder her og gerne vil købe en bærbar computer mærket “ASUS – K55VD-SX161V 15,6 W7PM”.

Det jeg så overvejer at gøre er at købe en Samsung 830 og putte den i og evt have 2 harddiske eller tage den gamle ud og erstatte den med SSD’en.

Vil gerne vide om det først er muligt at få SSD på netop den bærbar og om det er muligt at have 2 harddisk eller kun 1, og hvordan man så gør (skal man have tilbehør til SSD’en så den kan sidde ordentlig i bærbaren). Takker for hjælp

Hej Tan

Tak for din kommentar.

Du vil sagtens kunne putte en SSD Disk i den bærbare du omtaler. Om der kan sidde to harddiske i den, ved jeg desværre ikke. Det kan tænkes, at du kan fjerne DVD-drevet og have en ekstra disk der, men jeg er ikke sikker på om det kan lade sig gøre i den model.

Umiddelbart behøver du ikke noget udover en SSD for at sætte den i. SSD’en kan som regel erstatte den eksisterende harddisk uden problemer, og kan sluttes til med de samme stik og sættes i på samme måde. Så der skulle ikke være noget i vejen der.

Mvh
Lars

Hej Lars

Tak for det fyldestgørende svar 🙂

Efter jeg skrev sidst, har jeg hørt fra bekendte, at det vil være “overkill”, at sætte en ca. 500 GB ssd i min MacBook Pro.. De anbefaler jeg køber en ca. 250 GB og samtidig beholder min nuværende 750 GB alm. harddisk, ved at fjerne CD-ROM drevet og placere min nuværende harddisk på CD-ROM´ens plads…. Er det noget du har erfaring med?

Mvh

Mark

Hej Mark

Det var så lidt 🙂

Om du skal have en 250 eller 500 GB disk afhænger helt af dine krav til dit system. Dog vil de fleste kunne nøjes med en mindre SSD og så beholde sin eksisterende SSD disk.
Jeg har ikke selv nogle erfaringer med sådanne dual-disk setups, men jeg ved at du skal bruge en såkaldt “Optibay” som sættes i, i stedet for CD drevet. Derudover er det en god ide at lade harddisken sidde i dens normale position og sætte SSD’en i, i din Optibay. Dette skyldes at din MBP så kan benytte den indbyggede harddisk stødbeskyttelse som ekstra sikkerhed.

Mvh
Lars

Hej..

Det er sådan at jeg har en Lenovo IdeaPad S10-3t go den køre på 2GB RAM og har et harddisk på 250GB..

Jeg bruger windows 7 på den, men den virker total langsom!! Efter et par søgninger i internet fik jeg fundet jeres hjemmeside, og blev meget interessert i SSD.

MEN VED IKKE RIGTIGT HVAD JEG SKAL VÆGLE!!!

Det er sådan at jeg er en programmør, så vil gerne have at tingene går total hurtigt uden noget ventetid..

Håber i kan give mig et godt tilbud på en af jeres SSD..

Mv.
Ali  

Hej Ali

Uanset hvilken SSD du vælger, vil du højst sandsynligt få et godt boost med en SSD i forhold til normal harddisk.
Jeg kan dog se, at din computer benytter SATA version 2, hvilket betyder at du ikke vil kunne udnytte den fulde hastighed fra de nye SSD’er. Dog vil en SSD helt sikkert kunne bidrage en del til hastigheden alligevel.

Personligt har jeg gode erfaringer med Intel 520 Serien, eller OCZ Vertex 4. Det er begge to rigtig hurtige disks, der kører uden problemer.
Du kan også vælge at gå efter en OCZ Agility 4, som er lillebroderen til OCZ Vertex 4. De tre nævnte disks vil sagtens kunne køre i din computer, men kan som sagt ikke udnyttes til deres fulde hastighedspotentiale.

Mvh
Lars

Hej, hvordan flytter man windows fra et gammelt drev til et nyt ssd drev?

MvH
Jonas

Hej Jonas

Jeg har aldrig selv prøvet at flytte noget direkte over fra en disk til en anden, men er sikker på der findes programmer som kan klare det.
Fandt lige følgende guide ved en søgning på google: http://www.howtogeek.com/97242/how-to-migrate-windows-7-to-a-solid-state-drive/ – den forklarer umiddelbart alt det der skal til!

Mvh
Lars

Hej Lars.

Først og fremmest tak for dette initiativ med
denne hjemeside, lige hvad jeg manglede. Jeg vil høre om du har tid til at give mig et
godt råd i forbindelse med indkøb af SSD-HD til
en ældre Medion AkoYa E6314.

Jeg har efterhånden søgt en del på nettet og
kommet frem til en af de parametre man skal være
opmærksom på ved køb af SSD-HD er den controller-
kreds SSD’en er bygget op omkring.

Jeg har dog lidt allevel svært ved at finde den
rigtige. Jeg har svært ved at gennemskue hvilke
produkter man skal holde sig fra.

Jeg tror det bliver en OCZ Vertex 4 128GB, jeg havde
ellers sat mig for at købe en Intel. Hvad kan du
anbefale, jeg ved godt at dette er et vidtrækkende spørgsmål.

Med venlig hilsen Ole Clasen

Hej Ole!

Mange tak for din kommentar!

Det er helt korrekt, at man skal være lidt opmærksom på hvilken disk man køber, da der har været en del problemer med SSD’er bygget omkring controlleren Sandforce SF-2281.
Derudover skal du se på om din computer understøtter SATA 3, 2 eller overhovedet understøtter SATA. Alle de nye SATA 3 diske er bagudkompatible med ældre version af SATA, så såfremt din computer understøtter SATA vil der ikke være nogle problemer. Jeg kunne ikke umiddelbart finde den pågældende model du nævner, så det må du eventuelt kigge i den manual du fik med computeren.

Hvis du vælger en OCZ Vertex 4, Intel 520, OCZ Agility 4 eller Samsung 830, så går du ikke helt galt i byen. Jeg har selv 2 stk OCZ Vertex 4’ere i min stationære og en Intel 520 i min bærbare, og jeg har ikke haft nogle problemer med dem overhovedet.

Håber det var svar nok, ellers er du meget velkommen til at skrive igen!

Mvh
Lars

Hej.
Jeg har søgt efter lidt viden på nettet om SSD’er, og faldt hurtigt over din side.
Rigtig flot hjemmeside btw.

Jeg sidder med en 1 år gammel ASUS G74sx 17″ Jeg bruger computeren til normalt brug og spil (Diablo3, WOW og LOL og lign) Søger et råd om hvilken SSD disk jeg skal vælge både i størrelse og mærke da jeg er rimelig grøn inde for det felt:) Og skal de spil man spil ligge på den nye SSD disk ?
Takker på forhånd.

Mvh Rune

Hej Rune

Tak for din kommentar 🙂

Det er en rigtig god ide at have dine spil liggende på din kommende SSD. Dette kan gøre en del for loadtider o.lign., da computeren får meget hurtigere fat i filerne.
Generelt skal man lægge alle de programmer/spil/filer man ofte bruger på ens SSD, og så kan man have de “andre” ting på en ekstern harddisk eller noget i den stil.

Jeg har selv rigtig gode erfaringer med OCZ Vertex 4 og Intel 520 SSD’erne. Disse ligger dog lidt i den dyrere ende af skalaen, men dette er også fordi at de anses som to af de bedste SSD’er på markedet. Umiddelbart vil du sagtens kunne gå med fx en OCZ Agility 4 eller Samsung 830, som er lidt billigere, men som ikke går på kompromis med kvalitet og hastighed.

Med hensyn til størrelse, så vil jeg nok kigge på noget i nærheden af 256 GB, hvis du både skal have plads til windows, nogle programmer og spil. Ellers kig på hvor stor harddisk du har nu, og hvor meget du bruger af den. Dog mener jeg at både WoW og D3 fylder ret meget, så hvis du tager mindre end 256 GB, kan det godt være der bliver trangt med pladsen ret hurtigt 🙂

Mvh
Lars

Hej Lars

som alle andre super læker side mege pro, dejlig at se.
jeg sider med lidt problemer med min selv bygge PCér når jeg spiller BF3 i mere en 5 min. og der efter går ud af spillet eller den skifter map (ryge jeg ud af spillet, kun nogle gange) så er det som om at den er 5 min. om at komme ud af en form for dvale

hvor min TS3 også mister forbendelsen og lukker ned tror du at det ville hjælpe at skifte til SSD ?.
mine spec. asus Crosshair IV Formula, amd Phenom x4 965 4mb, Corsair Dominator DHX DDR3 1600MHz 4GB, 2 x asus DCII 6950 2 gb, 2 x 400 gb HDD 7200 rpm seagate, og lige et når jeg kigger på min spec. på mit bundkort er det på rigtig at jeg har 6 x sata 3 og 1 x sata 2 ? (http://www.asus.com/Motherboards/AMD_AM3/Crosshair_IV_Formula/#specifications)
på forhånd TAK

Hej Nicky!

Tak for kommentaren – er glad for at du kan lide siden!

Dine problemer lyder ikke umiddelbart som noget en SSD vil kunne ordne. Så vidt jeg har forstået, så “slukker” din computer ned efter 5 minutters spil?
Har du checket om din køler på CPU’en sidder ordentligt. Det kunne godt tyde på nogle varmeproblemer. ASUS plejer at have et program man kan benytte til at se computerens temperatur forskellige steder, bl.a. CPU’en. Programmet hedder ASUS AI Suite, og kan hentes i download-sektionen på dit bundkorts side (http://www.asus.com/Motherboards/AMD_AM3/Crosshair_IV_Formula/#download) under menuen “Utilities”.
Prøv at hente programmet og se om du kan finde temperatur-vinduet. Mens du har det åbent, prøv så at gå ind og spille noget – helst i Window Mode, så du kan følge med på temperaturen imens du er inde i spillet.
Hvis ikke du har nogle spil der kan køre i Window Mode, så prøv at hente programmet “Prime95” – du kan finde det via Google. Det er et program, som vil køre en “Stress Test” af dit system, som bruger alle de ressourcer det stiller til rådighed. Hvis du kører det imens du ser på temperaturen, så burde du hurtigt kunne se om det er der problemet ligger.
En CPU skal helst ikke komme over 70 grader (så vidt jeg lige huske), så hvis den gør det kan det godt tyde på at du skal have checket din køler efter.

Du må endelig vende tilbage når du finder ud af om det er varmen der skaber problemer. Hvis ikke, så må vi prøve nogle andre ting.

Mvh
Lars

så har jeg prøver lidt af alt og har fundet ud af at det er min Crossfire der er skyld i det 🙁

eller ikke jeg var nok lidt for hurtig ude med det svar 🙂

Hej Nicky

Har du undersøgt det med varmen, som jeg nævnte tidligere?
Derudover kan du prøve at kigge om der er støv i dine blæsere i computeren, da det godt kan være en kilde til “overophedning”.

Mvh
Lars

Hej Lars

Tak for en super god side.

Jeg har lige købt en medion akoya E2312(97977) og synes at den er noget langsom, jeg kan ikke finde ud af hvilket bundkort der er i pc`en, men processoren er AMD E-450 Dual Core, så vidt jeg kan se på harddisken understøtter den “kun” SATA 2 (3,0 Gb/s) – jeg vil så høre om der vil være noget af betydning at hente i hastighed for en sådan lille “standard” pc og i givet fald om du kan anbefale en SSD`er til en lille pc. Det undrer mig forøvrigt lidt, hvis det er korrekt at den “kun” understøtter SATA II, da den understøtter USB 3.0, men det har måske ikke noget med hinanden at gøre?

mvh. Henning

Hej Henning!

Mange tak for din kommentar.

Jeg kan ikke umiddelbart finde nogle deciderede specifikationer på din computer online, men jeg er 99,9% sikker på at den understøtter SATA 3. Der ville ikke give mening at den ikke gør det.

I bærbare computere sidder der ofte en 5.400 RPM harddisk, hvilket er en “sløv” udgave af en normal harddisk, som ikke bruger nær så meget strøm. Derfor er der endnu mere power at hente fra en SSD end i en stationær (hvor der stadig er MEGET at hente!), da en bærbar harddisk som regel er betydeligt langsommere.
Derfor er jeg ret sikker på at du vil kunne mærke et hop i ydeevnen på din computer, hvis du vælger at skifte disken ud med en SSD. Alle dem jeg kender der har taget springet, siger at de aldrig vil gå tilbage til traditionelle harddiske.

Der er faktisk lige udkommet en ny SSD fra Samsung, som er kendt for at lave nogle rigtig gode SSD’er. Det er deres Samsung 840 Serie der lige er udkommet, som findes i en prisbillig version og en Pro version. Begge diske ser umiddelbart helt fine ud, med rigtig gode specifikationer.
Den “billige” version har ikke helt så fantastisk sekventiel skrivehastighed, men til gengæld rigtig god IOPS ved tilfældige læsninger og skrivninger, hvilket er langt vigtigere at kigge på.
Du kan finde både den billige version her, og pro-udgaven her.

Derudover kan du vælge at se på enten OCZ Agility 4, OCZ Vertex 4 eller Intel 520 Series, som alle 3 er rigtig gode SSD’er med god performance og stabilitet.

Mvh
Lars

Hej!

En HHD i en macbook pro 13″ fra midt 2009 er netop stået af. Den kunne pludselig ikke boote på disken. I stedet har vi købt en Kingston HyperX SSD 120 GB. Det har dog vist sig meget besværligt at installere OS X 10.7 på disken (eller 10.6 – 10.8). Har du hørt om andre med samme problem – evt. en løsning? Inden vi udnytter vores elektronikforsikring.

Mvh
Anders

Hej Anders

Jeg har ikke umiddelbart hørt om nogle problemer med netop den kombination du snakker om. Kan du eventuelt beskrive problemerne nærmere, så kan jeg godt prøve at undersøge det for dig. Der kommer lige lidt spørgsmål som det ville være super hvis du kan svare på:

Hvad sker der når du forsøger at installere OS X 10.7?
Kommer der nogle fejlmeddelelser?
Kan disken findes i “Disk Util” i staten af installationen?
Har du forsøgt at opdatere firmware på SSD’en?

Hvis du svarer på de spørgsmål, så har jeg lidt at gå ud fra, så vi kan forsøge at løse problemer 🙂

Mvh
Lars

Hej Lars.

Installationen påbegyndes som normal og dansk vælges som sprog. Meget kort inde i installationen kommer der en besked – “…kan ikke hente de ekstra komponenter der skal til”. Det skal siges at jeg også har prøvet:

 – Snow Leopard installations disk
 – Mountain Lion Usb-boot disk
 – Geninstallation via recovery HD

HHD kan ikke findes i disk utility – selvom jeg kan læse/skrive den på min anden mac. SSD kan godt findes – både på Macbook´en og min anden Mac.

Mht firmware må jeg være dig et svar skyldig – men tror ikke det er dette, da jeg kan læse/skrive på den på den anden mac (en macbook  pro 17″). Har dog læse/skrevet på den via USB-porten (2.5″ hd enclosure tingest).

Mvh
Anders

Hej Anders!

Hvilken årgang er den anden Mac? Jeg har hørt lidt om at 2009-årgangen i nogle tilfælde kan have et dårligt SATA-kabel, der gør at nogle SSD’er ikke virker korrekt. Kan du eventuelt prøve at benytte kablet fra dit DVD-drev, og se om disken bliver fundet i Disk Utility?

Mvh
Lars

Hej Lars

Det er en Macbook Pro 17″ fra 2011. Det kan godt være det er tilfældet. Nu er den dog sendt til vores forsikringselvskab. HDD kunne læses på den anden mac (17″) men på 13″. Jeg giver lige en update når vi hører noget fra Computerplanet, som er forsikringsselvskabets samarbejdspartner 🙂

Mvh
Anders

Hej Anders!
Det er bare i orden 🙂 Ser frem til at få en update, og håber tingene kommer til at virke!

Mvh
Lars

Hej
Lars Jeg er ude efter en SSD min bærbar. Jeg har en Samsung R580, på linket ses produktbladet. “http://www.planet-elektronik.eu/en/sheet/Samsung/NP-R580-JS02SE”

Jeg har kigget på en Samsung 840 PRO, men ved ikke om jeg kan udnytte dens fulde potientiale. Eller om jeg skal vælge en Samsung 830?
Måske du kan komme med nogle råd.
På forhånd tak.
Vh. Sune

Hej Sune

Jeg kan ikke umiddelbart finde noget definitivt svar på om din bærbare benytter SATA 2 eller 3. Dog ser det umiddelbart ud til, at det er SATA 2, den understøtter.
Dette betyder således, at du ikke vil kunne udnytte den fulde hastighed i hverken Samsungs 840-serie eller 830-serie.

Dog vil der højst sandsynligt være nogle optimeringer på disken selv som måske kan give lidt mere, hvis du vælger en Samsung 840 i stedet for en 830. Så vidt jeg lige kan se, ligger de prismæssigt ret tæt på hinanden, så derfor ville jeg personligt gå efter den nye disk.

Mvh
Lars

Hej Lars 
Jeg er ejer af en Packard Bell EasyNote LM. Ved du om man kan installere en SSD Disk i den?
Ved du hvor man kan finde oplysning om hvilken SATA man har?

Hej Allan

Jeg har været inde på Packard Bells hjemmeside og finde en manual for EasyNote LM-serien, men kunne desværre ikke lige finde nogle data omkring hvilken SATA-version din computer benytter.
Der er heller ikke meget hjælp at hente på Google, men jeg fandt dog ét site hvor der blev nævnt, at det er en SATA 2 harddisk der sidder i computeren fra fabrikken af. Derfor kunne det godt tyde på, at din computer understøtter SATA 2.

Mvh
Lars

Hej!
Jeg har en Macbook pro 13 fra 2011, jeg har overvejet og købe en SSD, jeg har kigget på Intel 520 og Samsung 830. Hvad for en SSD kan i anbefale og hvor mange Gb? Jeg bruger primært min bærbar på skole ting, jeg kører word også redigere jeg nogle billeder på Photoshop. Men mest bruger jeg den bare til surfe og se youtube videoer. 

Mvh Jayson 🙂

Hej Jayson!

Begge diske er rigtig gode, og skulle fungere uden problemer i din Macbook Pro.
Samsung er netop kommet med ny model der erstatter deres 830 serie, nemlig Samsung 840 og Samsung 840 Pro.
Jeg har selv en Intel 520 Series 240 GB SSD i min bærbare computer, som bliver brugt til lidt programmer, spil og så ellers skolearbejde o.lign., så med mindre du har mange film og spil på din Mac, så burde det være rigeligt med omkring 240-256 GB.
Det kan også sagtens lade sig gøre med mindre plads, men det tager lidt strukturering af sine data når man en masse programmer 🙂
Det bedste du kan gøre, er at kigge på dit nuværende pladsforbrug, og så tage en beslutning der ud fra.

Mvh
Lars

Hej,
Jeg har købt en Kingston Hyperx 3K 240GB SSD som jeg kørte på SATA 2 (installation af Win7 x64 er foretaget på denne), men synes at der skulle mere fart på, så nu har jeg købt et MSI Big Bang Xpower som har SATA 3 og understøtter min CPU som er i7 975 extreme.
Jeg har læst en masse test hvor den performer med optil eller mere 500MB/Sec (skrive/læse). Jeg har ændret min Registreringsfil fra IDE til AHCI og gjort det samme i BIOS, har ikke geninstalleret Win7 efter installation af nyt MB, det gav lidt ekstra fart men ikke som forventet. Mine læse/skrive er iflg AS SSD Benchmark 370/220 MB/S hvilket ligger en del under hvad lovet og læst i tests. Jeg vil høre om du evt har nogle inputs til hvad der kan gøres for jeg må have glemt et eller andet 🙂

Hej Per!

Hvilken version firmware benytter du på din SSD? Det kunne tænkes at du skal opdatere til den nyeste firmware for at få fuld hastighed på din disk.
Derudover kan det også være, at du skal have installeret drivere o.lign. til dit bundkort og SATA-controller.

Jeg har desværre ikke den store erfaring med fintuning af SSD Diske, så der må jeg nok anbefale dig at se om du kan finde nogle guides til netop din SSD på Google, eller følge med og høre om personer der får bedre hastighed end dig, skriver hvordan de opnår dette.

Mvh
Lars

Hej! jeg har en macbook pro 11 tommer fra januar 2012.. 2,4 ghz intel core i7

jeg ønsker at sætte en ssd i min macbook, men ved ikk hvilken skal bare have en god en der gør den hurtigere. den skal være omkring 250 gb. og hvordan får man mac osx ned på den nye harddisk? jeg har ingen disc med det på..

Hej Jakob

Macbook Pros er kendt for at spille rigtig godt sammen med Intel 520 serien eller Samsung 830 (som nu er erstattet af Samsung 840 serien). Hvis du vælger en af de to diske, så er du i hvert fald sikker på at få noget der virker til din computer.
I de nyere Macbook Pros behøver du ikke en disk for at installere OS X. Når du sætter din SSD i computeren og starter den op, kan den automatisk hente styresystemet via fx WiFi.

Mvh
Lars

Hej Lars

Jeg har tidligere skrevet til dig omkring installering af en SSD i min MBP. (10.03.12 kl. 18:39)

Der gjorde du mig opmærksom på, at man kan fjerne sit DVD-drev og i stedet installere sin SSD i en “Optibay” eller tilsvarende, og på den måde bibeholde sin eksisterende “sløve” harddisk med en masse plads, samtidig med man udnytter SSD´ens hurtighed.

Jeg er kommet frem til, at jeg gerne vil installere en ca. 250 gb SSD i min MBP i en rigtig god kvalitet.

Er det rigtig forstået, at du p.t mener, at  Samsung 840 Pro Series og Intel 520 Series er de bedste på markedet?

Jeg har derfor efterfølgende søgt og søgt på nettet for at finde en Optibay, men dem jeg har fundet har været ret dyre, 699 DKK ex moms ( http://www.cyberfarm.dk/farmens-specialiteter/mce-special.html) eller ca. 65 Euro ( http://hdcaddy.com ), så mit spørgsmål går på, om du eller andre kender til billigere alternativer i en bare nogenlunde kvalitet??

På forhånd tak

Mark 🙂

Hej Mark

Det er korrekt, at jeg umiddelbart vil anbefale Samsung 840 Pro eller Intel 520 til Macs – jeg har selv erfaringer med Intels disk, og har flere kammerater der har benyttet Samsungs diske i deres MBPs, så der skulle du være ret godt sikret 🙂
Jeg tror desværre ikke du kommer meget længere ned end 500-600kr for en OptiBay – mener at det er omkring den pris som folk jeg har hørt fra, har skulle betale for deres også. Du kan dog eventuelt prøve at kigge på amazon.co.uk, amazon.de eller ebay.co.uk og se om du kan finde en til lidt billigere penge.

Mvh
Lars

Hej Lars.
Jeg har i nogen tid haft snuden ude efter sådan en SSD og faldt heldigvis over dit hammer gode site ! Først og fremmest vil jeg prøve ad med en SSD i min bærbare pc. Min bærbare er en acer Aspire 5742G. Da den snart er et par år gammel formoder jeg at den kun understøtter SATA I eller II. Harddisken der sidder i nu er opgivet til 3Gb/s. Da jeg hovedsageligt benytter den til skolearbejde behøver jeg ikke en stor mængde plads. Jeg har funderet lidt over de hastigheder der bliver opgivet på de billigere udgaver, og sammenligningen med en almindelig mekanisk harddisk. Så mit spørgsmål går ud på om der stadig vil være en mærkbar forskel med en billig SSD som f.eks. http://www.proshop.dk/Harddisk/OCZ-Vertex-Plus-SSD-60GB-2283425.html i forhold til en almindelig harddisk som f.eks. http://www.proshop.dk/Harddisk/Hitachi-Travelstar-Z7K500-250GB-2324885.html da jeg syntes overførselshastighederne er meget ens ? og hvad dit bud på noget i denne stil ville være ? jeg er på udkig efter en billig og ikke nødvendigvis “state-of-the-art” SSD.
På forhånd tak 🙂
Morten.

Hej Morten

Så vidt jeg kunne læse mig frem til, understøtter din bærbare computer SATA II. Det vil sige, at du ikke kan få fuld hastighed ud af de nyere disks.
Uanset hvad, vil du højst sandsynligt kunne mærke hvis du skifter fra en normal bærbar harddisk (der som regel kører med 5400 RPM) til en SSD Disk. Der hvor SSD’erne virkelig vinder over harddiske, er i søgetiden det tager før man overhovedet kan begynde at læse data fra disken. En harddisks søgetid kan være adskillige hundrede millisekunder, mens den er stort set ikke-eksisterende på en SSD.

Jeg ville umiddelbart anbefale dig at kigge på fx OCZ Agility 4, som er en rigtig fin SSD til pengene.
Derudover kan du kigge på Samsung 840 Serien, som netop er udkommet i en “mainstream” udgave til en helt fair pris.

Mvh
Lars

Der er forskellige tykkelser på diskene.
Hvillen betydning har det?

Hej Jan

Det kommer an på din computer, hvilken disk du skal bruge. Hvis du har en af de nye tynde bærbare computere, ultrabooks o.lign., så er det ikke altid der er plads til de “tykke” diske.

Mvh
Lars

Hej 🙂

Jeg sidder med en spritny byg selv-pc der hjemme. Jeg har lidt problemer med min SSD disk som kører utrolig langsomt. Det der sker er, at jeg starter min PC op og den kører perfekt i starten. Når jeg så begynder at tage den i brug begynder den at arbejde helt vildt og falder fra ca. 220 mb/sec til 0,3-0,6 mb/sec. Også selv jeg lukker alle de opstartede processer ned, så det i realiteten kun er windows der kører, så kommer den sig aldrig igen, men forbliver på den lave hastighed. Er det noget du har set/hørt om før? og eventuelt ved hvordan jeg fixer? Kan tilføje at jeg har forsøgt mig med Secure erase af disken og geninstalleret windows.

Med venlig hilsen Bjørn

Hej Bjørn!

Hvilken SSD Disk har du i din computer?
Mit bedste bud ud fra de informationer du giver, er at du kan forsøge at opdatere firmware på disken. Problemet er ikke noget jeg som sådan lige har hørt om før, det lyder lidt mærkværdigt.

Mvh
Lars

Hej Lars,
har nu læst den lange blog igennem og du giver noget god information. Jeg står selv i den situation at jeg ønsker at opgadere min gamle hvide MacBook 13′ primo 2008 model med en ny SSD på 256gb. Jeg har senest opgraderet til 4gb ram med stor success. Hvilken SSD vil passe til min model og hvilken ydelse kan jeg forvente på så gammel en maskine?
Mvh. Henrik

Hej Henrik!

Umiddelbart vil de fleste SSD’er passe i din Macbook, så vidt jeg kan læse mig frem til. Du nævner selv Crucial M4 i forhold til Intel 520. Begge er rigtig fine diske, men da din bærbar ikke understøtter SATA 3, vil jeg gå efter den billigste af de to, såfremt du ikke regner med at skifte din computer ud inden længe.
Du vil helt sikkert kunne mærke forskel hvis du sætter en SSD i computeren, men da computeren er fra 2008, vil du desværre ikke kunne udnytte SSD’en til sit fulde.

Mvh
Lars

Har set på denne prisbillige mulighed :
Crucial v4 SSD – 256GB

Hvordan vil den være i forhold til Intel 520 som du anbefaler?

Hej Lars

Jeg har en ASUS N43SN, og er blevet meget nysgerrig efter om en SSD harddisk vil være noget for mig. Den skal som absolut være på min. 256 GB, og min computer bliver brugt en del til at spille på, hvilket jeg er nysgerrig efter at vide, om når netop computeren bruges til det, hvor stor forskel det gør. Har du mulighed for at fortælle lidt om dette? Nu er computeren jo samtidig ikke helt ny mere, om det gør forskellen til en SSD harddisk mindre? Og hvis du mener jeg vil kunne bruge sådan en, kan du så anbefale nogen, for jeg har ingen forstand på dem ?

Hej Daniel

En SSD Disk hjælper som regel rigtig meget på load-tiderne i spil, såfremt spillet er installeret på SSD’en.
Så vidt jeg kan se, understøtter din computer SATA 3, hvilket betyder at du ikke vil have nogle problemer med at finde en fin SSD.
Jeg har personligt gode erfaringer med OCZ Vertex 4 samt Intel 520, men har også hørt godt om bl.a. Samsung 840 og Crucial M4-diskene.
Derudover kan du gå efter en disk som OCZ Agility 4, som er en lidt billigere model end OCZ Vertex 4.

Mvh
Lars

Hej Lars
Først og fremmest tak for en fed side – de få ting jeg ved om SSD-diske indtil videre kommer herfra.
Jeg skriver fordi jeg kraftigt overvejer at opgradere min “gamle” 1GB HD til en SSD HD i min desktop og har i den forbindelse en række spørgsmål, som jeg håber du kan hjælpe med. Jeg er selvfølgeligt klar over at man ikke kan få dem i samme størrelse uden at det koster og vil i den forbindelse gerne bruge den gamle HD som HD Nr. 2 (uden styresystem). Det skulle der vel ikke være noget galt for?
Derudover kunne jeg godt bruge en anbefaling af en ca. 250 GB SSD disk. Mit bundkort har kun SATA-2 / 3GB/S (http://www.gigabyte.com/products/product-page.aspx?pid=3287#ov), men SATA er vel bagud kompatibelt? Jeg har selv overvejet Intel 520 Series 240 GB, men jeg ved selvfølgeligt ikke hvor meget hastighed jeg mister (men bundkortet kunne jo stå for en udskiftning engang).
VH Joakim

Hej Joakim

Selv tak for din kommentar 🙂

Der er intet i vejen for både at benytte din nuværende harddisk og en eventuelt ny SSD. Du skal bare sørge for at du har de “vigtigste” ting på SSD’en, altså dem du bruger oftest, såsom Windows, programmer og spil. Så kan du gemme film, musik osv. på din harddisk.
Alle SATA 3 diske er fuldt bagudkompatible med SATA 2, som dit bundkort understøtter. Det vil derfor ikke være noget problem at benytte en af de nyere diske i din computer.

Jeg har selv en Intel 520 SSD i min bærbare computer, og det er en rigtig lækker disk. Den har kørt uden et eneste problem de sidste 6 måneder, så det vil helt sikkert være en disk jeg kan anbefale.
Den maksimale teoretiske hastighed du kan få ud af SATA 2 er 300 MB/sek. Dvs. det er din SATA-controller på bundkortet der vil være den begrænsende faktor.

Mvh
Lars

Hej Lars
Tak for dit svar. Jeg har dog lidt spørgsmål til det.
Kører en Intel 520 SSD ikke SATA-600? Forstår dit svar som om du mener den er SATA-3?
I så fald er det vel også kompatibelt?
Er SATA-2 ikke maks. 3GB/s?
Måske er jeg alligevel lidt forvirret her 🙂 \Skodkim

Hej Joakim!

Intel 520 kører med SATA 3, som også er kendt som SATA-600 mens SATA-2 er kendt som SATA-300.
Dette betyder også at Intel 520’eren fint er bagudkompatibel med dit bundkort 🙂

Mvh
Lars

Hej Lars.

Jeg vil have en ssd disk i en HP Pavillon DV8000 bærbar.

Jeg kører i forvejen med 2 harddiske i den. Så jeg havde tænkt min bare at have Windows 7 på ssd disken. Hvad vil du anbefale? Er 60-80gb ikke nok?
Der er vel noget med tykkelsen på den man skal tage hensyn til, eller er der plads nok?
På forhånd tak.
/Ole

Hej Ole

Har du et mere specifikt modelnummer end blot DV8000? Så vidt jeg kan læse mig frem til, er der nogle af de gamle DV8000-computere der ikke har SATA-tilslutning, men udelukkende IDE. Det vil betyde, at langt størstedelen af alle SSD’er ikke vil passe i computeren.
Personligt ville jeg ikke gå under 120 GB plads, da Windows tager godt 10-15 GB alene, og så kommer der som regel en masse programmer oveni som også tager plads.
Tykkelsen på SSD Disken har noget at sige om hvorvidt disken passer i computeren. Umiddelbart vil jeg dog ikke mene det er noget du behøver bekymre dig om.

Mvh
Lars

Hej Lars. 

dv8325ea

Hilsen Ole

Kære ssddisk.dk

Jeg opdagede først din hjemmeside i dag, da jeg først nu undersøger hvorvidt jeg skal anskaffe mig en SSD-harddisk. Siden virker utrolig overskuelig/brugervenlig og servicen er, så vidt jeg kan se, i top.

Jeg har en MacBook Pro 13” primo 2011 og overvejer som sagt en SSD-harddisk. Da jeg ikke er nogen ørn indenfor dette felt, vil jeg derfor søge hjælp vha. din ekspertise, således at jeg køber den bedste harddisk til prisen og til min MacBook.

Jeg går på et studie der kræver at jeg bruger enkelte programmer der kun kører på Windows, hvorfor jeg har dette installeret via “bootcamp”. Hvis jeg køber og tilslutter en SSD-harddisk, forsvinder denne partition så helt – eller hvorledes?

Jeg søger som sagt svar på ovenstående spørgsmål, ligesom jeg søger en anbefaling på en SSD-harddisk på omkring 300 GB (+/-). Desuden er jeg interesseret i en anbefaling på hvilke ram jeg skal købe, hvis jeg skal erstatte mine nuværende 4 GB med 8 GB.

Jeg takker på forhånd for hjælpen.

MVH Peter

Hej Peter

Mange tak for din kommentar 🙂

Macbook Pros har det med at spille godt sammen med enten Samsung 830 (eller de nye 840 diske) eller Intel 520 SSD’er. Det er umiddelbart kun de to diske jeg personligt har erfaringer med i Mac-verdenen, men der har heller ikke været et eneste problem.

Med hensyn til din Bootcamp-partition, så er det en der ligger på din nuværende harddisk. Det betyder altså, at når du erstatter harddisken med en SSD, vil du skulle oprette bootcamp-partitionen fra ny og installere Windows igen.

Det er rigtig nemt at skifte ram i din Macbook Pro – der ligger faktisk også en guide til det her på siden, hvis ikke du har set den 🙂
Jeg kiggede lige lidt på din computers specifikationer, og kom frem til at følgende ram fra Kingston vil passe i din computer uden problemer.

Jeg håber der var svar nok – ellers er du selvfølgelig meget velkommen til at skrive igen!

Mvh
Lars

Hej Lars

Tak for dine svar 🙂

Nu har jeg endelig fået installeret en Samsung 840 pro 256 GB i MBP… Men jeg er en smule skuffet over hastigheden, kan det skyldes, at den skal “trimmes”, hvis den skal, hvorledes gør man så det?

Kan det skyldes at jeg evt. har SATA 2 på mit bundkort (MBP er en “primo 2011), som du beskriver længere oppe og den derfor maksimalt kan overføre 300 mb/s

Findes der en måde at teste hastigheden

Mvh

Mark

P.S det skal siges at der er installeret Windows 7 via Bootcamp sammen med Lion 10.7, men jeg bruger primært Lion…Windows installationen skyldes jeg skal bruge programmer der ikke findes til Mac

Hej Mark

Det var så lidt! 🙂

Hvordan har du målt hastigheden nu, siden du er skuffet over den? TRIM burde ikke være nødvendigt i de nye SSD’er, da deres indbyggede funktionalitet til sådan noget er ret god.
Jeg kan ikke lige komme med nogle tips til Mac sådan lige ud af ærmet, men du kan eventuelt forsøge at google “macbook pro ssd optimization” på google og se om du kan finde nogle guides. Er lige ankommet til mit hotel i Amsterdam, så har desværre ikke mulighed for at undersøge det nærmere for dig lige nu.

Mvh
Lars

Hej

Super side du har her!
Har sat og fordybet mig lidt med SSD på siden her,er helt grøn hvad angår SSD, men er blevet meget klogere, tak!
Vil rigtig gerne have en SSD i min stationære Medion pc til styresystem og programmer.
MEN som så mange andre er jeg lidt i tvivl om hvad jeg kan få ud af det, for jeg kan ikke rigtigt se om min kan køre SATA 3 eller SATA 2? Måske du kan se lidt mere om min pc ud fra dette link: 

http://aldi.medion.com/md8890/dk/?refPage=aldi

Kører Win7 Home premium 64bit
Har Intel I5-2300 2.80GHZ
4GB DDR3 ram

Tror du jeg kan køre Win 8 på denne maskine med en SSD?
Håber du kan hjælpe mig lidt her, på forhånd mange tak 🙂
MVH Jesper Larsen

Hej Jesper

Mange tak 🙂

Umiddelbart vil jeg mene at din computer understøtter SATA 3. Den ser forholdsvis ny ud, og kan se at den har USB 3.0. Da SATA 3 blev “mainstream” en del tid før USB 3.0, vil det ikke give så meget mening hvis ikke din computer understøtter SATA 3 også.

Umiddelbart tror jeg sagtens du vil kunne køre Windows 8 på din computer – og især med en SSD. Dog skal du nok lige kigge på minimum-specifikationerne for W8 – men er sikker på det ikke vil være noget problem.

Med hensyn til SSD, så ville jeg ikke gå under 120 GB, da Windows i sig selv sagtens kan komme op og snuppe omkring 15-20 GB i sig selv, og så lidt programmer og spil oveni, så ryger det hurtigt.
Jeg har selv rigtig gode erfaringer med OCZ Vertex 4 og Intel 520. Disse er dog forholdsvis “high-end” og halvdyre, så hvis du ikke vil bruge helt så mange penge, kan du kigge på OCZ Agility 4 eller Samsung 840 (eventuelt Pro-serien), som jeg har hørt godt om, men ikke selv prøvet.

Mvh
Lars

Hej Lars

Mange 1000 tak for råd og vejledning!
Valget faldt på en OCZ Vertex 4 128gb, monteret og installeret, det virker bare, hold op den er hurtig nu!!
Endnu engang mange tak 🙂

Mvh
Jesper Larsen 

hov.. glemte noget. Hvilken SSD og størrelse vil du eventuelt anbefale mig 🙂

Hej Lars 🙂

Jeg står og overvejer at købe en Asus zenbook, og vil utrolig gerne have en med en SSD harddisk, men de er lidt dyre stadigvæk. Hvordan er det lige med styresystem når man skifter harddisk? Følger der en windows skive med når man køber ny pc, eller hvad gør man der?

Kh Jonas

Hej Jonas

Jeg mener faktisk ikke at der er CD drev i nogle af ASUS’ Zenbook-computere (det er der i hvert fald ikke i min :-)).
Der følger ikke en Windows 7 cd med når du køber en Zenbook – men du får en licens-nøgle som sidder på din oplader.
Dette betyder altså, at du blot kan downloade en ISO-fil med Windows 7 Home Premium på (hvis det er den licens du har), installere den og bruge din licens.
Du kan hente de forskellige ISO-filer på denne side: http://www.mydigitallife.info/download-windows-7-iso-official-32-bit-and-64-bit-direct-download-links/
Der er godt nok ikke nogen dansk version, men du kan hente den danske sprogpakke til Windows 7 og benytte programmet “Vistalizer” til at skifte sproget på Windows.
Når du så skal installere det, kræver det at du benytter en USB stick til at installere det med. Du kan bruge følgende værktøj fra Microsoft, til at opsætte en USB stick med Windows 7 på:
http://www.microsoftstore.com/store/msstore/html/pbPage.Help_Win7_usbdvd_dwnTool

Eftersom computeren er ret ny, vil der højst sandsynligt også være mulighed for at opdatere til Windows 7 for et symbolsk beløb – forhør dig eventuelt i forretningen om det. Jeg er i hvert fald blevet glad for Windows 8 på min Zenbook 🙂

Mvh
Lars

Hej Lars
Jeg overvejer at udskifte min harddisk i min bærbare med en SSD. Det drejer sig om en Medion Akoya E1210 fra 2008 med Intel Atom CPU N270, 1,60 GHz og 1 GB RAM. Kan det mon lade sig gøre og vil det evt. give en hastighedsmæssig forbedring? Hvilken SSD, 64-128 GB, kan anbefales?
Venlig hilsen

Hej Preben!

Umiddelbart kan det sagtens lade sig gøre, så vidt jeg kan se på nettet. Dog understøtter din computer kun SATA 1, hvilket vil sige at det er forholdsvist begrænset hvad du vil få ud af at sætte en SSD i din computer.
Hvis du ønsker at prøve det af, så skulle en Crucial M4 passe i din computer, og også være til en pris der er til at overkomme.

Mvh
Lars

Hej Lars,

Jeg overvejer at købe en ny bærbar:

http://www.elgiganten.dk/product/pc-hardware/barbar-computer/QOSMIOX87011H/toshiba-qosmio-x870-11h-17-3-barbar-computer?scid=PRICECOMP_PRICERUNNERDK

Så vidt jeg kan læse mig til så er det uden SSD og jeg har ikke mulighed for at vælge det som ekstra tilbehør. Kan du fortælle mig hvorvidt det er muligt at købe en SSD og smide den i selv? Jeg mener at kunne læse at den ikke har eSata – Betyder det at SSD er udelukket? Eller hvordan?

Mvh,
Ronni

Hej Ronni

Du vil sagtens kunne købe en SSD og sætte den i computeren i stedet for den harddisk der følger med.
eSATA benyttes kun til eksterne enheder, fx ekstern harddisk – så det er ikke relevant for dig 🙂

Mvh
Lars

Hej Lars, Jeg blev inspireret af at se den nye SSD fra OCZ. OCZ Agility 4 Series solid state drive – SATA-600 (AGT4-25SAT3-256G). Billig pris og god ydelse. Men hvordan ser det ud stabilitets mæssigt at bruge denne på en Macbook fra 2008 som kører OSX Lion og har SATA-150? Min højeste prioritet er at maskinen er stabil og uden problemer.

Hej Henrik!

Jeg har ikke umiddelbart hørt om nogle problemer med at sætte en SSD i en Macbook fra 2008. Alle de nye SSD’er er bagudkompatible med SATA 2 og SATA 1, så der skulle ikke være nogle problemer der.
Derudover har jeg ikke hørt om stabilitetsproblemer med de nye OCZ drev, som desværre plagede deres tidligere serie – det har de dog taget hånd om og gået hen til at bruge helt andre komponenter i stedet for dem, der før fejlede.

Mvh
Lars

He

Jeg har tilfædigvis faldet over din side og du virker meget indsat i det tekniske.
Vil spørge om det er nogen ide at sætte en SSD i min gamle laptop, Acer Aspire 3000 serien, som er fabriksmonteret med Windows XP home – har Win7 pro 64 bits som jeg evt. kan upgradere med. Håber på en respons . På forhånd tak.

Mvh
Arne Reinhardt

Hej Arne

Tak for din kommentar!
Så vidt jeg kan se, benytter Acer Aspire 3000 serien desværre ikke SATA – det er (bl.a.) det stik der skal bruges for at en SSD kan sættes i computeren.
Eftersom din computer ikke understøtter SATA, vil du desværre ikke kunne sætte en SSD i din bærbare.

Mvh
Lars

Hej
Jeg har en 21,5″ I7 IMac fra midio 2011 med 1 TB. HD. Jeg overvejer at sætte en 512 GB SSD HD i således, at jeg vil bruge SSD’en til boot og til de tunge programmer, og benytte HD til data. Men jeg har spekuleret på, hvordan man efter installeringen af SSD’en overfører boot filerne og programmerne til SSD’en. Kan det lade sig gøre på en overskuelig måde.

Mvh
Alex

Hej Alex

Jeg har fundet en tråd på Apples support forum, der beskriver hvordan du kan få flyttet dine filer over på din SSD. Du kan se tråden her: https://discussions.apple.com/thread/4046538?start=0&tstart=0
En anden mulighed er at tage en backup af dine vigtige filer, og så simpelthen installere OS X fra ny på disken. Det plejer at være en god ide at “starte forfra” indimellem, så man får fjernet alle de gamle programmer osv. man bare har liggende og alligevel ikke bruger længere 🙂 Hvis ikke det er en mulighed, så står der vist nok 2 forskellige metoder i den der tråd, som skulle være rimelig til at følge.

Mvh
Lars

Hej Lars

Har lige fundet denne fantastiske side. Virkeligt flot arbejde!!! Mit Spørgsmål: Jeg forsøger at redde svigerfars tre år gamle Medion Akoya E 5411 hvor harddisken er stået af (bad sectors mv.). Mit genoplivningsforsøg går ud på at erstatte Windows Vista med en Windows 7 og på at udskifte disken med en SSD 120 GB eller lign., men ved ikke hvilken. Skal jeg gå efter en Samsung 830 eller 840 eller er den maskine for gammel til at det kan betale sig?
PFT.
Mvh Jacob

Hej Jacob!

Jeg kan ikke umiddelbart finde ud af hvilken version af SATA som computeren understøtter, men da du selv siger den er et 3 år gammel, så er det nok SATA 2 det drejer sig om.
Både en Samsung 830 og 840 vil helt sikkert kunne hjælpe lidt på computerens hastighed, og i det mindste få den op at køre igen!
Da computeren ikke understøtter SATA 3, tror jeg ikke umiddelbart du vil kunne mærke forskel på en Samsung 830 eller 840. Dog kan jeg se, at prisen på Samsung 840 faktisk er lidt billigere end 830’er, så derfor synes jeg bare du skal gå efter den billigste disk. Du kan dog være heldig at finde et super tilbud på en Samsung 830, da den jo som sagt er ved at blive udfaset pga. den nye model.

Umiddelbart gælder det samme for din Lenovo T500, som understøtter SATA 2. Tag endnu en Samsung disk, og se om du kan få et godt tilbud på 2 stk Samsung 830, ellers gå efter en Samsung 840 / den billigste 🙂

Mvh
Lars

Hej Lars
Mange tak for et hurtigt og meget brugbart svar.
Mvh Jacob

ups…glemte lige bonusspørgsmålet: hvilken ssd disk kan du anbefale til min egen Lenovo t500?
mvh Jacob

Hej Lars
Tak for hjælpen, det var lige det jeg skulle bruge.
Mvh
Alex

Hejsa. 
Jeg har en blackbook, en macbook sort fra slut 2007. 
Den kører stadig super godt, men vil gerne opgradere den til en SSD disk. Jeg har søgt lidt rundt og har hørt godt om ocz vertex 4 og har sådan en i kikkerten med 256 gb plads, men er min comp for gammel til denne ssd? Jeg ved slet ikke hvad det her SATA 3 er men min computer har det sikkert ikke. 
Jeg bruger min computer til musikproduktion og skal gerne have en ssd der er hurtig og stabil. Hjæælp. 🙂

Hej Ida!

Din computer har SATA, så der vil ikke være noget problem i at du sætter en SSD i.
Jeg har selv 2 stk OCZ Vertex 4’ere på 256 GB og de kører super godt 🙂
Du skal dog være opmærksom på, at du med din lidt aldrende BlackBook ikke vil kunne udnytte SSD’en til sit fulde potentiale – dog vil der ikke være noget i vejen for at flytte disken over i en eventuel ny computer senere.

Mvh
Lars

Hej Lars. Tusind tak for dit svar. Men dvs. den her OCZ vertex 4 vil godt passe til macbooken?  Hvor meget tror du det vil give den. Kan det betale sig at skifte den tror du? Igen tak for din hjælp. Vildt sødt af dig sådan at assistere folket med din viden, i deres søgen på SSDer 🙂

Hej Ida!

En OCZ Vertex 4 vil umiddelbart godt kunne passe i din computer, men du skal være opmærksom på, at den jo er lidt gammel, og derfor ikke vil kunne udnytte en SSD fuldt ud 🙂
Om det kan betale sig at skifte er svært at sige, men en SSD kan nok hjælpe din computer lidt på vejen – men det vil ikke være en mirakelkur som i mange andre tilfælde 🙂

God fredag!

Mvh
Lars

Hej.

Jeg overvejer at købe en Lenovo T430s. Hvilke SSD harddiske passer til den ud over dem som Lenovo selv sælger?

Hej Morten

Din computer benytter så vidt jeg kan se SATA 3. Derfor er der frit valg på alle hylder, hvad det angår.
Det du skal være opmærksom på, er at din computer skal bruge en SSD der max er 7mm høj! Det vil sige, at du skal gå efter en af de følgende:
Intel 520 SSD
Samsung 840 Series
Crucial M4

Mvh
Lars

Hej,

Jeg kan forstå at du anbefaler Intel 520, men kan det medfølgende kit benyttes på Mac ? Hvis ikke hvad kan så gøre ?

Mvh

Elias 

Hej Elias

Der skulle ikke være nogle problemer med at montere en Intel 520 i en Mac.
Intel 520 har en ekstra “ramme” sat på, og hvis man piller den af, kan SSD’en også passe i en computer der kun understøtter 7mm diske.

Mvh
Lars

Okay fedt! Hvilken en vil du så anbefale mig for best performance til en gammel dreng som min comp? 🙂
Tusind tak for dit genialt hurtige svar! 😀

Hej Ida!

Uanset hvilken disk du vælger, så vil din computer være “flaskehalsen” i forhold til at udnytte disken fuldt ud 🙂
Derfor vil jeg anbefale, at du tager den billigste af de nyere diske, fx
OCZ Agility 4
Samsung 840
Intel 520

o.lign.

Mvh
Lars

Hej Lars
Har du erfaring om jeg kan bruge følgende SSD på min IMac I7 Medio 2011: 
OCZ Vertex 4 Series solid state drive – 256 GB – SATA-600
MVH
Alex

Hej Alex

Jeg har ingen personlig erfaring, men der skulle ikke være nogle problemer med at benytte en Vertex 4 SSD i din iMac.

Mvh
Lars

Hej, jeg kan se du også have skrevet lidt om ram, jeg vil gerne skifte min ram ud fra 4 gb til 8 gb ram,
har pt 4 GB 1333 MHz DDR3, skal jeg så kigge efter præcis samme nummer hvis jeg skal have nye så de altså skal hedde
8 GB 1333 MHz DDR3?
og har du evt nogen anbefaling af ram, er der noget der er er bedre end andre? 🙂

Mvh Jakob

Hej,
Fantastisk side kun med fokus på dette emne – flere timers google arbejde kan spares ved at starte her !!

Jeg faldt over en sandisk extreme SSD 480 GB, 2,5 SATA 6 i Elgiganten, og ville benytte den i en Macbook pro 15 fra ultimo 2008 serial no W8843ATK1GA -med nedenstående specs, men den ser altså ikke ud til at passe fysisk i rammen(okay, det gik nok lidt stærkt), hvad skal jeg vælge i stedet for ?

NVidia MCP79 AHCI:

  Vendor: NVidia
  Product: MCP79 AHCI
  Link Speed: 3 Gigabit
  Negotiated Link Speed: 1.5 Gigabit
  Description: AHCI Version 1.20 Supported

Hitachi HTS543232L9SA02:

  Capacity: 320,07 GB (320.072.933.376 bytes)
  Model: Hitachi HTS543232L9SA02                 
  Revision: FB4AC50F
  Serial Number: 081009FB1400LEHE6WGF
  Native Command Queuing: Yes
  Queue Depth: 32
  Removable Media: No
  Detachable Drive: No
  BSD Name: disk0
  Rotational Rate: 5400
  Medium Type: Rotational
  Partition Map Type: GPT (GUID Partition Table)
  S.M.A.R.T. status: Verified

ovenstående var noget vrøvl – men Mac’en vil nu alligevel ikke acceptere den nye harddisk – jeg har bare et blinkende spørgsmål – som indikerer, at styresystemet/harddisken ikke findes. 

Hej Kenneth

Du må meget undskylde det sene svar!

Jeg mener vist nok at man skal ind under “Diskværktøj” og “slette” sin SSD før man kan installere styresystemet på den, når du benytter en Mac.

Mvh
Lars

Hej!
Jeg har en gammel hvid Macbook med 2,4ghz Core2Duo og go 2GB RAM. Den er fra 2008, hvis jeg husker rigtigt. Dertil vil jeg gerne have en SSD i.. Da den jo ikke er super hurtig mht SATA, så tænker jeg lidt i at gøre det så billigt som muligt. Jeg har tidligere set Samsung 830, Intel 520 og Vertex 4 anbefalet (dog ikke specifikt til denne model, men helt generelt), men ved ikke om det er “nødvendigt” at købe en af disse, eller jeg uden problem kan bruge fx en Intel 330, der jo er et godt hak billigere…?
På forhånd tak for tip – også gerne om eventuelle kompabilitetsproblemer .. 🙂

Hej Christian

Jeg tror sagtens du vil kunne benytte en Intel 330 i din maskine. Jeg har dog ikke nogle erfaringer med den selv, men Intel er kendt for at lave nogle rigtig gode SSD’er.
Du har helt ret i, at din maskines SATA ikke er helt opdateret, så derfor vil du ikke kunne få fuld performance ud af de nye SSD’er.

Mvh
Lars

Hejsa!
Du linker ofte til og anbefaler en Intel 520 SSD, den er fysisk 9,5 mm. Jeg har en Macbbook Pro early 2011 og jeg læser flere der siger den har 7mm stor disk i? 
Vil en 9,5 mm fysisk passe i MBP I7 13″ Early 2011?

På forhånd tak

Hej Lars

Det smarte ved netop Intel 520 SSD’en er, at der sidder en ekstra “ramme” på disken. Denne ramme kan man pille af, og så passer disken i en 7mm bærbar.
Jeg har selv en Intel 520 SSD i min bærbare, og den har kun plads til 7mm diske. Det var rigtig nemt at få rammen af, og disken passede direkte i computeren.

Mvh
Lars

Hej Lars
Så blev det jul, og jeg har bestemt mig for at give mig selv en bærbar i julegave. Mit eget gavebudget er desværre ikke så stort i år, så det er blevet en brugt Lenovo X201 med Intel Core i5 vpro.
Jeg vil forsøge at speede den lidt op ved at putte en SSD-harddisk i den. I den forbindelse, vil jeg håbe at jeg kan trække lidt på din ekspertise. Hvilken SSD harddisk vil du anbefale til ovennævnte bærbar? Jeg har kigget lidt til OCZ Vertez 2 med 240 GB, men ved ikke om der er andre som er bedre købte.På forhånd tak
Niels

Hej Niels

De ændre OCZ diske har desværre et lidt blakket ry for at være ustabile. Efterhånden tror jeg det er lige så billigt at gå efter en disk som Crucial M4, en af de billige Intel-diske eller måske en OCZ Agility 4.
Din computer understøtter, så vidt jeg kan læse mig frem til, ikke SATA 3. Det er dog ikke noget problem at købe en af de lidt nyere diske uanset hvad, da de alle er bagudkompatible med de ældre versioner af SATA.

Mvh
Lars

Hej
Vedr. stik på ssd.
Jeg er ved at opgrader min bærbar, Dell Precision M4300, for hurtigere opstart. Jeg har udskiftet hdd med en Samsung 830 ssd men den kan ikke finde den, heller ikke i bios. På den gamle er der 3 sæt stik ( 2 flade +1 firkant) men på den nye er der 2 flade stik, har det nogen betydning. I øvrigt super side.

Hej Per

Så vidt jeg kan se understøtter din computer SATA version 1. Det er en halvgammel version, men dog burde din SSD godt kunne køre med denne version.
Jeg er ikke helt sikker på hvilke stik det er din gamle disk havde – kan du eventuelt prøve at tage et billede af dem eller noget i den stil?
Hvis begge diske har de 2 flade SATA-stik, så burde der ikke være nogle problemer der. Var det 3. stik på din gamle disk i brug?

Mvh
Lars

Hej Lars. Jeg beder dig venligst vejlede mig m.h.t. SSD-disk. Jeg har en stationær HP computer med 2 interne harddiske – hver på 596 Gb. Computeren har 6 Gb ram. Computeren hedder “Pavilon Elite m9789sc”.
Jeg ønsker lidt mere fart ved afviklingen af programmer m.v., men er i tvivl om 2 ting: 1: kan jeg overføre min imagefil – indeholder OS Windows7 64bit samt en masse software – fra nuværende harddisk 2 (backup disk) til en ny SSD-disk. Om muligt vil jeg gerne slippe for ny installering af OS, programmer, diverse opsætninger m.v. 2: Hvis dette er muligt bedes du også vejlede mig m.h.t. køb af SSD-disk – enten en på 128 Gb el. 256 Gb, da jeg næppe vil få brug for yderligere plads. Hvilket fabrikat bør jeg købe? Jeg ser frem til at høre nærmere, og melder mig samtidig til kredsen af brugere, der sætter stor pris på dit initiativ med at hjælpe andre med at komme videre i denne komplicerede edb-verden, hvor alting går så stærkt. Stor hilsen fra Bent Monty

Hej Bent

Du får lige svar på dine spørgsmål herunder:

1) Det skulle være muligt at flytte filerne over – det findes der programmer til at gøre. Jeg har dog ikke selv nogle erfaringer med det, så der kan jeg ikke hjælpe dig. Du kan dog helt sikkert finde hjælp på Google.

2) Hvis du vil have en bundsolid SSD, så vil jeg klart anbefale dig at købe en af Intels SSD’er. De er kendt for at være de mest stabile diske på markedet, tæt efterfulgt af diske som Samsung 840, Crucial M4 og OCZ Vertex 4.
Uanset hvilken en af dem du vælger, vil du få en rigtig god SSD.

Mvh
Lars

Hej

Jeg er bar bund. Jeg har plads til en til hardisk i min gamer bærbar. Jeg har ikke super meget forstand på ssd harddiske, så jeg ved ikke hvad for nogle der, er gode til gaming. Og nu når jeg har plads til to, kan min normale harddisk så godt fungere med min ssd, hvis det nu er jeg skaffer mig en. 

God hjemmeside og godt nytår

Hej Asbjørn

Du kan sagtens både have en normal harddisk og en SSD sat i din computer på samme tid, hvis der som du siger, er plads til 2.
Det jeg ville gøre, er at jeg ville installere Windows og så de mest brugte programmer samt spil på din SSD, og så have film, musik osv på din harddisk.

Jeg har personligt gode erfaringer med OCZ Vertex 4 og Intel 520. Jeg har dog også hørt rigtig godt om Samsung 840 Pro Series, og Corsair SSD’erne går man heller aldrig galt i byen med.

Mvh
Lars

Hej!
Dejlig hjemmeside – finder den meget nyttig! 🙂
Jeg har en bærbar ASUS G75VW, og vil gerne skifte min harddisk til ssd.
Har kigget lidt på Corsair SSD Force Series GT 240GB 2.5. Er det okay? Eller vil du andbefale en anden ssd, hvis jeg godt kan lide at spille?

Mvh
Mikkel  

Hej Mikkel

Mange tak 🙂

En Corsair Force Series GT er en helt fin SSD, så den kan du roligt købe 🙂
Spil trækker som regel (utroligt nok) ikke så voldsomt meget på disken, så derfor vil det primært være når spillet loades o.lign., at du kan mærke forskel – her skulle der til gengæld gerne være en markant forskel.

Mvh
Lars

Hej. Jeg har været så heldig, at få en SSD i julegave. Det er en vertex 2, 240gb. Hvad er det lige forskellen er på vertex 2 og 3 ?

Hej Jonas

Vertex 2 er efterhånden en halvgammel sag. Blandt andet understøtter disken SATA 2, og ikke SATA 3. Dette betyder, at disken ikke kan opnå de helt så høje hastigheder som de nye SSD’er.
Jeg har ikke så meget kendskab til den version af Vertex disken, men kan fortælle at den nyeste er OCZ Vertex 4.

Mvh
Lars

Ryger garantien på ens mac, hvis man skifter sin harddisk ud?

Mvh Jakob

Hej Jakob

Nej – Harddisk og ram hører ind under komponenter som man gerne må skifte som forbruger, uden at garantien ryger.

Mvh
Lars

Hej.

Hej. 
Jeg har nogle problemer med min SSD-disk. Den kører ekstremt langsomt. Tror i det kan skyldes, at den er defekt?

Jeg kørte lige en firmware update. Det fik den til at køre meget hurtigere, men efter en genstart var jeg tilbage til det gamle.

Herunder ses nogle testresultater.:

———————————————————————–
CrystalDiskMark 3.0.2 x64 (C) 2007-2013 hiyohiyo
                           Crystal Dew World : http://crystalmark.info/
———————————————————————–
* MB/s = 1,000,000 byte/s [SATA/300 = 300,000,000 byte/s]

           Sequential Read :    86.695 MB/s
          Sequential Write :    11.004 MB/s
         Random Read 512KB :    74.663 MB/s
        Random Write 512KB :     1.723 MB/s
    Random Read 4KB (QD=1) :     5.429 MB/s [  1325.4 IOPS]
   Random Write 4KB (QD=1) :     0.088 MB/s [    21.6 IOPS]
   Random Read 4KB (QD=32) :     7.853 MB/s [  1917.3 IOPS]
  Random Write 4KB (QD=32) :     0.091 MB/s [    22.3 IOPS]

  Test : 1000 MB [C: 58.7% (70.0/119.1 GB)] (x5)
  Date : 2013/01/05 15:49:49
    OS : Windows 7 Professional SP1 [6.1 Build 7601] (x64)

Hej Lars

Hvilken computer har du, og hvilken SSD drejer det sig om?

Mvh
Lars

Det er en Patriot Torqx 2 SSD med 128 gb
Det er en stationær computer, den kører med SATA-300
Jeg har 3 diske. 1x SSD (primær) og 2x HDD. De er sat op i RAID, men SSD er sat alene i en Striped array. Problemet med hastigheden var der også før jeg prøvede med RAID.
SSD-en burde have en hastighed som dette:
Datahastighed: 270 MBps (læs) / 230 MBps (skriv)

Jeg har lige installeret en 256 GB OCZ Vertex 4, som nummer to HD på min IMac. Alt fungerer perfekt, en lynhurtig HD, men ved du hvordan jeg finder ud af om TRIM er slået til eller ej?

Hej Lars
Undskyld mit lidt hurtige spørgsmål vedr. TRIM, jeg har i mellemtiden fundet en løsning på mit spørgsmål. Jeg har installeret en apps, “TRIM ENABLER” som slår Trim funktionen til, på en super nem måde.
MVH
Alex

Hej Alex!

Godt du fandt ud af det 🙂

/ Lars

Hej Lars.

Fed hjemmeside.
Jeg har kigget de sidste par dage efter en ny ssd. Men alle de test jeg finder, er alle lavet med sata3. og jeg har kun sata2 i min bærbar computer. Er det så lige meget hvilken ssd jeg køber, da de alle vel kan udnytte sata2 fuldt ud? eller er der nogle der er bedre end andre til sata2. Jeg kigger efter en i størrelse ca 250GB . Personligt har jeg kigget meget på OCZ Vertex 4, Intel 520 og Samsung 840 pro. Er der en af dem du vil anbefale til sata2 eller måske en hel anden? Jeg regner først med at skulle skifte computer om et par år, ved ikke om det har noget at sige i forhold til anbefalingen. men til den tid er der vel kommet noget der er meget hurtigere. Min computer er en Sony VPCF11S1E. Håber du kan hjælpe mig. MVH Mikkel

Hej Mikkel

Det er korrekt, at det er “lige meget” hvilken en SSD du køber, når din computer ikke understøtter SATA3. Eftersom du ikke ønsker at skifte din computer ud indenfor den nærmeste tid, vil du nok godt kunne nøjes med en billigere SSD, fx OCZ Agility, Intel 330 eller lign.

Dog er de 3 du har fundet nogle rigtig lækre diske! Uanset hvilken en af dem du vælger, vil de kunne cappe din SATA2 fuldt ud.

Mvh
Lars

Hej Lars.

Undskyld for dobbelpost, men jeg samler lige info i en enkelt.

Jeg har nogle problemer med min SSD-disk. Den kører ekstremt langsomt. Tror du det kan skyldes, at den er defekt?
Jeg kørte lige en firmware update. Det fik den til at køre meget hurtigere, men efter en genstart var jeg tilbage til det gamle.
Herunder ses nogle testresultater.:
———————————————————————–
CrystalDiskMark 3.0.2 x64 (C) 2007-2013 hiyohiyo
                           Crystal Dew World : http://crystalmark.info/
———————————————————————–
* MB/s = 1,000,000 byte/s [SATA/300 = 300,000,000 byte/s]
           Sequential Read :    86.695 MB/s
          Sequential Write :    11.004 MB/s
         Random Read 512KB :    74.663 MB/s
        Random Write 512KB :     1.723 MB/s
    Random Read 4KB (QD=1) :     5.429 MB/s [  1325.4 IOPS]
   Random Write 4KB (QD=1) :     0.088 MB/s [    21.6 IOPS]
   Random Read 4KB (QD=32) :     7.853 MB/s [  1917.3 IOPS]
  Random Write 4KB (QD=32) :     0.091 MB/s [    22.3 IOPS]
  Test : 1000 MB [C: 58.7% (70.0/119.1 GB)] (x5)
  Date : 2013/01/05 15:49:49
    OS : Windows 7 Professional SP1 [6.1 Build 7601] (x64)

Det er en Patriot Torqx 2 SSD med 128 gb
Det er en stationær computer, den kører med SATA-300
Jeg har 3 diske. 1x SSD (primær) og 2x HDD. De er sat op i RAID, men SSD er sat alene i et Striped array. Problemet med hastigheden var der også før jeg prøvede med RAID.
SSD-en burde have en hastighed som dette:
Datahastighed: 270 MBps (læs) / 230 MBps (skriv)

jeg har en macbook pro 15 tommer overvejer samsung 840 eller intel 520, er det nogen stor forskel på de to udover prisen?

og en ting til, har hørt noget om nogen ssd’er kan tilsluttes computeren via usb så man kan smide en backup direkte over på den inden man installere, ved du om der følger usb med til nogen af ovennævnte ssd’er

Hej, supert med sådan en side. Lige en lille advarsel til dem der overvejer at købe den nye Samsung SSD 840 serie, da der højt og flot står at der medfølger Smart Migration software… det gør der IKKE og det er frygteligt frustrerende at skulle igennem en masse installationer af Norton osv for til slut at finde ud af at man skal købe en licens hos Norton for at kunne flytte sine data.

Jeg har dog en HDD fra WD siddende i øjeblikket og det er fra den jeg skal have clone’t data’ene – er det muligt blot at bruge sådan et sektor pr. sektor kloningsværktøj til SSD’ere?
Tak for hjælpen og for siden!

Hej Ole

Som regel medfølger der forkellige software pakker, og nogle gange er det kun prøveversioner.
Der skulle ikke være noget problem med at benytte et normalt sektor-baseret kloningsværktøj, men det er desværre ikke noget jeg selv har erfaring med.

Mvh
Lars

OCZ Vertex Plus 240 GB

Hej Lars
Jeg har en MBP fra 2009, hvor jeg manglede plads på mit HDD (120 GB) og tænkte derfor at en smart “opgradering” ville være et SSD drev. Fandt OCZ Vertex Plus 240 GB til en fornuftig pris, købte det i september 2012, men har ikke haft det store held med det endnu.
Jeg har forsøgt at opdatere firmware uden held via en PC. Mit bedste resultat indtil nu har været en uges funktion efter at have gendannet min HDD over på SSD’en v.hj.a. Diskværktøj, men idag er SSD’en så igen stået af ved genstart af computeren. Drevet “mister” sin partition – kan ikke se den. Jeg synes jeg har ledt meget efter hjælp, men OCZ ikke ligefrem er MAC-venlig på sin hjælpeside. Faldt så over din side og tænkte at det er forsøget værd-det ser ud til, at du kan svare på nærmest alt indenfor dette område.
Er det et firmware-problem eller noget helt andet jeg er udsat for.
Jeg har fået disken byttet hos forhandleren, da jeg troede, at der var en fejl på den, men nr. 2 opfører sig nøjagtig ligesådan.
Har forsøgt installation fra Snowleopard DVD, Installation fra Timecapsule og Gendannelse fra Diskværktøj, hvor jeg som sagt kun har haft held med det sidste og kun ved at gendanne fra MBP til USB-tilsluttet SSD – den anden vej lykkes ikke rigtig. Er der noget specielt mellem Mac og OCZ Vertex Plus, som jeg har overset? Hjælp!!
Hilsen Henning

Hej Henning

Undskyld det sene svar – jeg har lige været fanget godt og grundigt i eksamensperioden.

Umiddelbart vil jeg klart anbefale dig at prøve at opdatere firmwaren på disken igen. Du burde kunne følge SSD Firmware Opdatering guiden jeg har skrevet – umiddelbart skulle fremgangen være det samme.
Linket til din firmware kan du se her: http://www.ocztechnology.com/ssd_tools/OCZ_Vertex_Plus/

Så vidt jeg kan finde frem til på nettet, er der en del der har haft problemer med de tidligere OCZ SSD’er. Men jeg har også læst om nogle personer der har fået fikset deres problemer efter de opdaterede til den nyeste firmware. Derfor er det umiddelbart det bedste bud. OCZ Vertex Plus er jo efterhånden også en gammel sag, så det er desværre lidt sværere at finde svar på alle ens spørgsmål.

Mvh
Lars

Hej Lars
Jeg har i længere tid overvejet enten at købe en ny bærbar eller opgradere min nuværende. Jeg har en Lenovo Thinkpad Edge 13 med en dual core 1,3 processer, 4gb ram. Jeg har fundet frem til en den vidst nok understøtter Sata 2. Mit spørgsmål går på om det kan betale sig at opgradere til SSD og i så fald hvilken? Eller om jeg lige så godt kan spare lidt sammen og købe en mere kraftfuld bærbar?
Computeren bliver primært brugt til Football Manager 13 samt Civilization 5, det er derfor med henblik på at kunne køre disse spil hurtigere.
Mvh Jakob

Hej Jakob

Hvordan kører din computer de spil nu? En SSD hjælper primært på loadtider i spil, og på programmer(/spil) hvor der skrives meget til diskene.
Hvis din computer kører udemærket nu, så kan det sikkert give den lige lidt mere liv, ved at sætte en SSD i den.

Hvis du vælger en af de lidt nyere SATA 3 diske, så vil den også være “fremtidssikret” hvis du skulle få en ny bærbar uden SSD.

Mvh
Lars

Hej Lars

Jeg har købt en Vild PC for et par år siden, og nu er garantien løbet ud og min SSD DISK, skriver at jeg skal Udskifte/Repair, hvis jeg skal kunne forsætte med at bruge min PC. Så nu er mit spørgsmål: “Hva sker der her?!”

Jeg har så bare taget et beslutning på at jeg vil upg. min Disk med en endnu bedre, så min pc evt kan kører lidt hurtigere. Jeg har ingen anelse om hvilken SSD Disk jeg har lige pt, men har haft mine “Blue screen of Death” og andre problemer, men alt i alt har det været en fed experience med en SSD. Nu har jeg kigget lidt omkring, på EDBpriser for at finde en ssd der evt kunne fungere for mig. Men jeg er ikke en haj i hardware og har kigget på 2 forskellige, men der kommer over 700 forskellige ssd diske, så udvalget er BIG.

Den Første og Billige: http://www.edbpriser.dk/ssd-solid-state-drive/ocz-vertex-4-series-solid-state-disk-128-gb-id-6746209.aspx?q=ssd

Den Anden og Dyre: http://www.edbpriser.dk/ssd-solid-state-drive/ocz-ibis-solid-state-disk-100-gb-id-4406996.aspx?q=ocz+ibis

Jeg har ingen ide om det er værd at smide 3000kr for at få hvad nummer 2 kan, så jeg vil gerne vide hvad du synes jeg skal bruge.

Mig som person: Jeg bruger min pc til at holde mange programmer åben på engang, til tider op til 2-3 spil ad gangen og helst på MAX Kval / Grafik. Så det skal bare kunne trække. Det skal gå hurtigt, da størstedelen af min tid foregår ved PC’en. Jeg vil gerne streame mit gameplay i MAX kval og vil ikke have at det skal være min PC der trækker mig ned i Performance. Udover det bruger jeg Større programmer, som Visual Studio / Photoshop SQL Servers og andre Webdesign programmer. Jeg har tit 4-5 forskellige Browser åben og det skal bare fungere.

Tak for din tid, glæder mig til at du skriver!

Mvh Niklas

Hej Niklas

Kan du smide et billede af hvad det er din SSD siger? Jeg har aldrig hørt om at den beder om at blive udskiftet.

Det er rigtigt, at udvalget af SSD’er er rigtig stort efterhånden. Rigtig mange diske minder dog også utroligt meget om hinanden, da de bruger samme controller og stort set samme NAND Flash – derfor er der mange af diskene som faktisk ikke er “noget særligt”.
Jeg har selv 2 stk OCZ Vertex 4 i min stationære computer, og de kører helt fantastisk – også med Photoshop, Visual Studio og andre programmer åbnet på samme tid.
En SSD hjælper primært når der skrives til ens diske – det vil sige når programmer åbnes/lukkes, filer gemmes, spil loader osv. Når alle tingene ligger i ens RAM, så er det forholdsvist begrænset hvad en SSD hjælper – men der kan være meget at hente hvis man har disk-tunge programmer/spil kørende.

Jeg kender ikke så meget til OCZ IBIS-serien, udover at den vist nok benytter et andet interface end SATA. Derfor mener jeg at der nok skal noget ekstraudstyr til for at få den til at køre. Endvidere kan jeg se, at det er et udgået produkt, hvis man kigger på OCZs egen hjemmeside.

Jeg ville nok tage et kig på OCZ Vector, Samsung 840 Pro eller OCZ Vertex 4, hvis du skal have nogle virkelig gode SSD’er. Hvis det ikke er nok, skal du over i at have nogle SSD’er der kører med PCI-Express, eller 2-4 SSD’er der kører i RAID (mine 2 OCZ Vertex 4’ere kører i RAID-0).

Mvh
Lars

Hej super side. Keep up the good work!

Efter at have læst denne test på pcworld har jeg haft kig på Plextor i størrelsen 256gb, som fik ret gode scores i testen, men er dog i tvivl om det kan opvejes den høje pris i forhold til andre mærker med 256gp og sata III, som f.eks. OCZ Agility 4 og OCZ Vertex 4 som jeg har læst om på denne side.

Kan I give lidt input om dette?

Links:

– Plextor M5Pro – http://www.cinemagic.dk/shop/plextor-m5pro-px-256m5p-259830p.html
– TEST – http://www.pcworld.dk/art/215940/test-her-er-de-bedste-ssd-diske

På forhånd tak!

Mvh

Hej Don

Mange tak for din kommentar 🙂

Så vidt jeg kan se, er den test efterhånden ved at være et lille år gammelt 🙂 Siden april ’12 er der sket en del på SSD markedet, blandt andet som du nævner er OCZ kommet med nogle nye SSD’er.
Jeg har ingen erfaringer med Plextor-diske selv, men de skulle være helt udemærkede. Dog ville jeg nok gå efter en af de nyere diske, fx OCZ Vertex 4 eller OCZ Vector, især hvis de er billigere.

Mvh
Lars

Hej Lars,

Jeg har en MacBook Pro fra medio 2009. Jeg vil gerne have en SSD harddisk i, men jeg har lige et par spørgsmål.

Jeg kan se at du anbefaler meget Intel 520 og OCZ Vertex 4, men er der andre som er ligeså gode? Passer alle SSD Harddiske til MacBook Pro?
Jeg kan se du har linket til en billigt en: Corsair Force Series 3 240gb, vil denne kunne begå sig i en MacBook Pro?
Nu er det jo ikke den nyeste computer at jeg har, så tror du at nogle ældre SSD’er ville kunne passe, og stadig få den samme gavn?

Jeg kan se ved nogle af SSD’erne står der, hvad de er kompatible til. Men ingen er kompatible til Windows 8. Er det en fejl det ikke er beskrevet? Grunden til at jeg spørger der fordi jeg kører VMware Fusion med Windows 8 ved siden af. 

Derudover ved jeg ikke hvor mange rpm min nuværende harddisk er på, og hvordan det med SATA er eller om det overhovedet har noget at sige…!

Jeg kan se nogle af dem hedder de f.eks. 240 gb og 256 gb, er det bare fordi producenterne bare vælger forskellige størrelser, eller er der noget bag det?
Er der eller noget jeg skal være opmærksom på?

Håber du vil svare på mine spørgsmål! 🙂

Mvh. Ole

Hej Ole

Grunden til at jeg anbefaler Intel 520 og OCZ Vertex 4, er fordi jeg selv har rigtig gode erfaringer med dem 🙂
Det betyder dog ikke, at der ikke er andre SSD’er som vil fungerer rigtig fint. Alle SSD’er burde passe fint til din Macbook Pro uden problemer.

Corsair diske skulle efter sigende være helt udemærkede. Det samme gælder for Crucials M4-serie.
Så vidt jeg kan læse mig frem til, understøtter 2009’er MBP’en kun SATA version 2 – dette betyder at du ikke vil kunne få 100% fuld hastighed på de nye (og lidt ældre SSD’er). Om det vil kunne mærkes i praksis ved normalt brug er jeg ikke helt sikker på 🙂 Derfor vil jeg nok anbefale dig at du får fat i enten en Samsung 830, Corsair Force 3 eller Crucial M4 alt efter hvilken der er billigst 🙂

Med hensyn til det “kompatibilitet”, så bare glem alt om det. Styresystemet er fuldstændig ligeglad med om du gemmer på den ene eller anden SSD / harddisk. Der er overhovedet ikke noget i vejen for at benytte VMWare Fusion med Windows 8.

RPM på din nuværende harddisk har ikke noget at sige, udover at det på en SSD er 0, da der ikke er nogle roterende dele 🙂
Du behøver heller ikke tænke over de forskellige størrelser, men bare vælge den der passer til dit behov.

Mvh
Lars

Kan man monterer 2 SSD diske på en stationær computer?

Hejsa

Der kan som regel sagtens monteres to eller flere SSD’er eller harddiske i en stationær computer.

Mvh
Lars

Hej Lars,

Jeg har netop købt disse RAM: http://www.bj-trading.dk/bjshop/default.asp?pv=CMSA8GX3M2A1066C7&pn=Corsair&vare=635838&f=edbp

De er til min Macbook Pro Medio 2009 15″ 2,53Mhz, og det er de rigtige til denne computer. Men når jeg har installeret dem og tænder for computeren får jeg tre hurtige beep efter hinanden, men når jeg så sætter mine gamle i igen, så virker det rigtigt igen. 

Kan du hjælpe mig, hvad fejlen i dette tilfælde er?

Mvh. Jakob

Hej Jakob

Så vidt jeg ved, kan det skyldes lidt forskellige ting:

1) Det kan tænkes at de nye RAM ikke blev sat helt rigtigt i, da du prøvede dem. Prøv evt. at sætte dem i igen, hvor du sikrer at de bliver presset helt ned i soklen
2) Dine RAM er defekte (eller computeren tror de er det)

Har du eventuelt mulighed for at sætte de RAM i en anden computer, for at se om samme fejl sker der?

En anden mulighed er at forsøge at nulstille dine NVRAM og PRAM. Det kan godt tænkes at det hjælper, så vidt jeg kan læse mig frem til på Apples support forum. Dog kender jeg ikke rigtig til den procedure, så det er på eget ansvar 🙂
Du kan læse om hvordan det gøres her: http://support.apple.com/kb/HT1379

Mvh
Lars

Hej Lars

Har netop købt en Medion Erazer med SSD disk og Windows 8. Vil gerne lave den om til en Windows 7. Har DVD med Windows 7 Pro. Kan jeg pille den orginale SSD disk ud og putte en ny SSD i og så starte installationen herfra? Hvis ja, vil type SSD skal jeg købe? Med venlig hilsen Bjarne PS. Hvilken firma tilbyder de mest pålidelige SSD diske? Hastigheden betyder knap så meget

Hej Bjarne

Hvorfor ønsker du at skifte din SSD ud? Du kan sagtens installere Windows 7 på din nuværende SSD, og fjerne Windows 8.
Hvis du bestemt ønsker en ny SSD, og du vil have den mest pålidelige, så ville jeg gå efter en disk fra Intel, fx Intel 520.

Mvh
Lars

Hej herinde ! Har et spørgsmål, som jeg ved mange ligger inde med.
Kan man køre sine normale programmer på en
(i mit tilfælde en 7200 rpm) alm harddisk og koble en ekstern ssd harddisk, hvor man så har sine billed, film, lyd filer liggendene på ? Eller skal man skifte drevet i sin bærbar for at få max udbytte af sin ssd-disk. Bruger min Sony Vaio primært til video-redigering.
Håber på svar. På forhånd tak. /Rasmus

Hej Rasmus

Det giver mest mening at skifte din harddisk ud med SSD’en, for så at have dine programmer mv. liggende på din SSD Disk, samt de video-klip du arbejder på. Når du så enkoder dine film, kan du gemme dem direkte på en ekstern harddisk.
For at udnytte SSD’en mest muligt, kræver det at så mange læsninger/skrivninger sker til selve disken. Derfor er det en god ide at have Windows, dine programmer og film du netop arbejder på, på SSD’en, og så bruge en harddisk til at gemme andre ting du ikke så ofte bruger. Det kan fx være færdige videoer, musik, billeder o.lign.

Mvh
Lars

hej jeg ville gerne spørge om det er muligt at købe et bedre grafik kort til min notebook.
det er en samsung np-r530-ja03se.
og ville gerne vide hvilke der kan bruges.

Hej Kim

Grafikkort er normalt ikke noget der er ligetil at skifte i en bærbar, og hvis det overhovedet kan lade sig gøre (indimellem et de loddet direkte fast til bundkortet), så har jeg ikke før oplevet at man kan sætte et andet grafikkort i computeren end det der allerede sidder i.

mvh
Lars

Hejsa

Fantastisk side du har fået lavet dig her.

Jeg har et spørgsmål angående hvad du vil anbefale til følgende laptop

HP Pavilion dv6
AMD Phenom N620 Dual Core, 2,80 GHz
6 GB DDR2 RAM

Jeg har kig på OCZ Agility 4 Series 256 GB og Intel 520 180 GB. 
Hvad vil du anbefale af de to, eller vil du anbefale en helt 3.?

De 76 GB der er i forskel er mig ligegyldigt.

Mvh Peter

Hej Peter

Begge de to diske du har fundet er rigtig gode diske. Jeg her personligt ikke nogle erfaringer med OCZ Agility 4, men kører selv med storebroderen Vertex 4, som jeg er super glad for.
I min bærbare har jeg en Intel 520, som også fungerer upåklageligt.
Intel disken er (på papiret) hurtigere end OCZ’eren, men om det er noget der vil kunne mærkes i praksis, er jeg ikke helt sikker på 🙂

Mvh
Lars

Hej Lars. Mange tak for svar. Har dog undersøgt dette med at skifte min harddisk og tro det eller lade være, men der er ingen firmaer som kloner harddiske fra rpm til ssd. Dem som kan, siger de ikke kan flytte hele min harddisk, så det virker 100 %.
Kan det virkelig passe ? Jeg orker/tør ikke selv gå igang, da jeg har rigtig mange vigtig ting liggende på min bærbar. Kan du give gode råd til at skifte min harddisk fra en normal (rpm) til en ssd ?
/Rasmus

Hej Lars.
Jeg spurgte for noget tid siden om en SSD i en MacBook, det virker upåklageligt.
Nu er jeg blevet så vild med SSD at jeg også vil have en i min Imac, spørgsmålet er så om den udover den 1TB den er født med også kan køre med en ekstra?

Allan

Jeg har fået et par harddiske på 320 gb som jeg godt vil have som slave, jeg har fået afvide at ikk nok man skal lave den som slave men man skal os ændre noget et eller andet sted, kan du hjælpe mig med hvordan man gør, det ville være rigtig fedt

Hej Kasper

Primary / Slave er vist et levn fra fortiden, hvor man kørte med IDE-baserede diske. Jeg er ret sikker på, at det ikke er noget du behøver tænke over, såfremt din harddisk kører med SATA som alle nyere computere gør.

/ Lars

Hej lars. I et af dine svar skriver du at man fint kan installere en sata 3 ssd i en bærbar der kun understøtter
sata 2. Et andet sted skriver du et nok vil have begrænset effekt at gøre dette. Jeg har en Acer Aspire 5745G Intel core i 5-430M 2,26ghz, 6gb ddr3 ram 640gb, wd hdd disk. Jeg kunne godt tænke mig noget hurtigere opstart. Tror du det kunne give noget at montere en ssd. lige et lille side spørgsmål. Er der noget man skal være særlig opmærsom på mht updatering af drivere osv hvis pc, er sløv til at starte op. På forhånd tak. John

Hej John

Selvom din computer ikke understøtter SATA 3, vil der højst sandsynligt stadig være stor forskel på din harddisk og en SSD. Det er korrekt, at du ikke vil kunne udnytte SSD’en fuldt ud, da det vil være din SATA controller som bliver den nye flaskehals. Dog er der uanset hvad stor forskel på performance på en harddisk og en SATA 3 SSD, der kun kører på SATA 2.

Mvh
Lars

Hej,

Jeg har en Dell Dimension 9150. (købt 2006) med en intel Pentium D930 processor. God maskine, men jeg er bange for at harddisken er ved at være slidt efter alle disse år.
Kan jeg med fordel udskife til en SSD disk? Den har en SATA på 3Gb tilslutning. Kan du anbefale en hurtig SSD disk?
Eller skal jeg udskifte det hele istedet?

Hej Lasse

Det er jo en forholdsvis aldrende maskine, så du vil ikke kunne udnytte alt kraften i en af de nye SSD’er. Hvilken Windows kører du på maskinen? Du skal helst køre Windows 7 eller nyere, for at få det meste ud af din SSD.

Mvh
Lars

Hejsa

Jeg kunne godt tænke mig at få det dersens ssd i min bærbar 😀
spec-side: http://www.proshop.dk/Baerbar/ASUS-U35JC-RX040V-13.3-i3-GF310-2229905.html
Hvad skal jeg vælge til sådan en fætter? Jeg laver ikke det vilde arbejde på den. Prismæssigt tænker jeg omkring 1k.

Mvh. Søren

Hej Søren

Jeg ville gå efter en Intel 520 eller OCZ Agility 4 🙂

/ Lars

Hej,
Jeg har en lidt ældre sag af en bærbar – en IBM T43, som jeg tænker på, om den kunne få lidt mere skub på maskineriet – hvad kan du anbefale af SSD drev? Hvis det i det hele taget kan lade sig gøre – der er installeret Win7 Pro på den p.t. som trods alt er hurtigere en XP.

Hej Torben

Så vidt jeg kan læse mig frem til, understøtter din maskine desværre ikke SATA. SATA er det interface/stik type, som en SSD (og nyere harddiske) skal sættes til med. Derfor vil det ikke være muligt at sætte en SSD i, da alle de nyere SSD diske benytter SATA.

Mvh
Lars

Hej. Jeg har en spritny Macbook retina og vil gerne have en ekstern harddisk til at køre og render videofiler fra således at software og medier er adskilt. Jeg er overbevist om at jeg skal have en SSD disk. Spørgsmålet er så om det er tilstrækkeligt at trække denne via. USB 3.0 hvis jeg finder mig en SATA II kompatibel enclosure. Har læst at folk har haft læse og skrive hastigheder op mod de 400mbps – hvilket er ret pænt. Grunden til at jeg overvejer denne løsning, og ikke den teoretisk set hurtigere thunderbolt, er at jeg thunderbolt portene helst skal være frie til skærme. Skulle jeg gøre det via thunderbolt skulle jeg have en daisychainable adapter hvilket gør det hele en del dyrere. 

Hej Jesper

Du skal have fat i en SATA 3 enclosure, som også kører USB 3.0 (med USB 3.0 burde alle enclosures være SATA 3).
USB 3.0 skulle gerne kunne overføre med godt 400 mb/sek, teoretisk set. Derfor vil det helt klart hjælpe, hvis du bruger en ekstern SSD i stedet for normal ekstern harddisk.

Jeg er også enig i, at det nok er smartest at gå efter en USB 3.0 løsning fremfor Thunderbolt, da du så også vil kunne bruge den i PC’er mv.

/ Lars

Hej Lars.
Jeg har en Asus K55VD den er kun 6 månder gammel.
Hvis jeg smider en SSD i den dækker så gartien vi jeg åbner min pc.
Jeg har hørt rykter om vis man åbner sin pc ryger gartien.
Hilsen Dennis Meng

Hej Dennis

Som udgangspunkt kommer det an på hvor du har købt computeren.
Dog ved jeg at nogle forhandlere og producenter kører med, at der er visse dele af computeren, man gerne må skifte selv, uden garantien ryger. Normalt er det ting som harddisk og ram.

/ Lars

ok tak med det er proshop.

Hej igen

Så vidt jeg kan læse mig frem til, er det helt fint at skifte harddisk/ram i ens computer, uden at garantien ryger.
Hvis du til gengæld kommer til at ødelægge noget imens du gør det, så tvivler jeg på at garantien dækker det.

/ Lars

Hej Igen Tak for hjælpen

Hejsa.
Jeg overvejer lidt en SSD til min MBP 13″ Medio 12.
Jeg svæver lidt mellem Samsung 840 / 840 Pro eller Intel 520, som jeg kan se du anbefaler meget her på siden.
Hvilken af de 2/3 diske vil være den bedste løsning og hvorfor?
Jeg bruger ikke computeren til det vilde, lidt billedehalløj i iPhoto, eller mest mail og surf. 🙂

Såfremt valget falder på Samsung disken, vil det så kunne betale sig at give det ekstra for Pro udgaven? – Hvad får man reelt mere i Pro end den “almindelige”, og hvorledes vil man til mit forbrug kunne mærke en forskel?

Pft – Torben

Hej Torben

Forskellen mellem de tre diske er primært i marginalerne. Jeg vil anbefale dig, eftersom dit forbrug ikke er det mest krævende, at gå efter den billigste af de tre diske 🙂

Samsung 840 Pro udgaven er mest rettet mod entusiasterne der vil have det bedste af det bedste, mens den “almindelige” er mere end rigeligt ved normalt brug. Jeg tvivler stærkt på at du vil kunne mærke en forskel på de to diske.

Mvh
Lars

Hej,

Jeg har lige anskaffet en OCZ Vertex 4 på 128GB. Den skal integreres i min ASUS x53sv bærbar, som jeg fornyligt har installeret Windows 8 på. Jeg vil (selvfølgelig) gerne have overflyttet Windows 8 til SSD’en, og har læst mig frem til at det er muligt. Men jeg forstår ikke helt hvordan det skal udføres.

Så jeg håbede på at du måske har en simpel guide til det, eftersom jeg har læst alt du har skrevet på siden om SSD diske, og det har været både grundigt og godt forklaret hele vejen. Rigtig god side:)

Mvh Mads V

Hej Mads!

Jeg har desværre ikke en guide til det du skal bruge, da jeg aldrig selv har prøvet det 🙂
Dog er det du skal have fat i, et såkaldt “disk klonings værktøj”.

Det er dog altid en god ide at installere Windows på ny, blot for at være helt sikker, så jeg synes du skal overveje om det ikke er muligt at installere Windows 8 igen, og så få installeret dine programmer/spil igen, og flyttet billeder/dokumenter osv over.

Mvh
Lars

Hej Lars
Jeg påtænker at købe en Intel 520 SSD-disk + en PCI controller, da min bundkort ikke understøtter SATA-600 (har kik på en Highpoint Rocket 620 controller). Mit bundkort er et ASUS P5Q Deluxe…, ved du om der er nogle indstillinger i BIOS der er nødvendige at ændre på for at installere og boote fra SSD-disken, når den kører via en PCI controller?
Vil en Intel 330 være et lige så godt bud på en SSD-disk som en Intel 520?

Venlig hilsen
Leif Thomsen

Hej Leif

Jeg kender desværre ikke meget til brugen af eksterne controllers, men jeg går ud fra at det burde være rimelig meget plug-and-play. Ellers er jeg sikker på at du kan finde hjælp på Google.
Problemet er et at BIOS’er normalt ikke er ens fra mærke til mærke, og normalt heller ikke fra bundkort til bundkort.

Intel 330 er en lidt mere budgetvenlig disk end 520’eren, men 520’eren er klart den hurtigste disk af de to.

Mvh
Lars

Hej Lars,

Jeg købte en brugt OCZ Agility 3 for ca 14 dage siden, den virkede perfekt indtil i går.

Nu kan jeg ikke se den i bios længere og kan ikke starte min pc op.
er den død?

Hilsen John

Hej John

Agility 3 (og Vertex 3) havde desværre nogle problemer på grund af den controller de benytter.
Hvis ikke du har prøvet, så vil jeg anbefale dig at du forsøger at opdatere firmware på din SSD. Der ligger en artikel på denne side der forklarer dig step-by-step hvordan du klarer det.

Mvh
Lars

Hej Lars
Kan jeg opdatere firmwaren når jeg ikke kan se disken drevoversigten

Hej John

Det er et forsøg værd i hvert fald. Nogle gange kan de enkelte producenters software gå ind og finde disken alligevel.
Ellers kan du prøve at skifte SATA port på bundkortet, hvis det er en mulighed.

Ok jeg prøver.

Hej Lars. Jeg har prøvet at skrive en besked herinde tidligere på dagen, men det ser ud til at den er forsvundet.
Jeg vil som de fleste andre, rose denne side, fed idé.
Jeg vil høre om du kan hjælpe mig med at finde den rigtige SSD-disk til en computer der hovedsageligt skal bruges til at spille på. Jeg er ved at bygge en gamer-pc til min søn, og jeg er slet ikke inde i SSD. Jeg har kigget på agility 4, da jeg forstår at den har fået sin “egen” controller,
Men er usikker på hvorvidt den er godt til en gamer-pc.
Jeg håber at min besked går igennem denne gang.
På forhånd tak.
Mvh. Kenneth

Hej Kenneth

Din besked er blot ikke blevet godkendt, derfor vises den ikke endnu 🙂

Både Agility 4 og Vertex 4 er begge rigtig gode SSD’er. Om der vil være en mærkbar forskel på de to diske, tror jeg ikke, når computeren blot skal benyttes til gaming.

Mvh
Lars

Aha… Derfor. Den viste dog min tidligere besked, da jeg havde skrevet den forrige, men da jeg fik dit svar, var den væk igen.
Og jeg modtaget en masse mail’s med svar på andre’s spørgsmål herinde fra.?
Men jeg takker for dit svar, det er jeg glad for at vide, der er lige nogle nye ting man skal forstå.
Mvh Kenneth

Alright – jeg har lige fjernet den gamle besked. Men normalt bliver den kun vist på samme computer som man skriver den på, indtil en kommentar bliver godkendt.

Mht. mails, så kan det være at du valgte at modtage svar på alle kommentarer her inde. Jeg kan lige gå ind og ændre det så du ikke er tilmeldt længere.

Hej mester, rigtig tigtig fed og nyttig side:) Går og pønser på at købe en 15,5 tommer laptop, af enten mærket asus eller lenovo:) Og så havde jeg hørt at man kunne beholde den oprindelige harddisk i computeren+montere ssd hardisk til Windows og andre krævende ting:) Er det sandt?? Og ville så høre om du havde en guide til lenovo?:) Fed side forstsæt det gode arbejde:)

Hej Kristian

Det kommer helt an på computeren. Som regel er det ikke muligt, men man skal aldrig sige aldrig. I nogle computere er der indbygget plads til at man kan sætte en ekstra disk i.
Hvis computeren har et CD-drev kan man også indimellem pille det ud, og så smide en SSD i, i stedet.

Mvh
Lars

Hej Lars

SSD udskiftning i Tablet, er det noget du har erfaring med? Jeg kunne være interesseret i at opgradere til mere plads. Jeg tænker og opgradere til 64GB fra 16GB.
Mvh. Martin

Hej Martin

Hvilken tablet drejer det sig om?
I de fleste tablets jeg kender, er disken loddet direkte på resten af elektronikken, for at den fysiske størrelse kan holdes på et minimum, og derfor er det altså normalt ikke muligt at skifte SSD i en tablet.

/ Lars

Det en Qtech, dette er hvad jeg ved om den..

Qtech Touchpad 10”Win 7
Tekniske spesifikasjoner: 
CPU: Intel Atom Z530
CPU hastighet: 1.6GHz
Hukommelse: DDR II 1GB
Lager kapasitet SSD 16G (standard), opp til 32G/64G/128G (valgfritt) 
Operativ system: Win 7 
Chipset: Intel US15W, støtte 2D, 3D, HD (High Definition) 
Skærm Oppløsning: 1024 × 768
Display: 9,7”IPS LED (Kapasitiv multitouch) 04:03 
Lydkort: Realtek High Definition Audio
Grafik kort: Intel ® Graphics med 3D Accelerator
LAN: 10/100M LAN (tilleggsutstyr) 
3G (HSDPA / WCDMA ): 3G-modul (valgfritt) 
WIFI: Wireless LAN 802.11b / g 
Bluetooth: 2.0 GT (valgfritt) 
G sensor: Ja
CD-ROM External: Option
Keyboard: DK Keyboard
USB Port: Ja
Sim Card Slot: SD Card Slot Ja
Micro: Ja
Audio Jack: Audio ut x 1, Mic / Headset x 1
Web Kamera: 1,3 m pixel
Batteri 4500MA: 8 timer med WIFI 
Strømforsyning: Input: 100-240V, 1.0A 60/50Hz. Output 12V 3A
Cooling System: Smart Fan 
Software: M / S Office, ACDSee, Powerpoint, PDF, WPS 
Internet Browser. Internet Explorer
Sprog: Multi-language support
Vægt: 708g (inkludert batteri) 
Dimension: 24.2cm * 18.9cm * 1.48cm

Hej SSDDISK.DK

Jeg skal til at have min første ssd, lige nu har jeg en Seagate 7200 rpm 500 gb.
Jeg bruger min bærbar til at indspille musik (jeg snakker ikke midi men rigtig anolog) og til gaming.
Jeg ved ikke om jeg skal vælge:

Samsung 840 Series 500gb til DKK 2.237,49
eller:
OCZ Vertex 4 Series 256gb til DKK 1.572,49

Samsung har størrelsen, men OCZ lyder som om er højere kvalitet?

Hvad ville være anbefalet?

Hej Henrik

Begge er super gode diske. Vertex 4’eren er i teorien hurtigere end Samsung 840 disken, men som udgangspunkt så skal du gå efter den disk din mavefornemmelse siger dig 🙂
Kvalitetsmæssigt ligger begge diske i den høje ende, men Vertex serien er mere henvendt entusiaster (som Samsung 840 Pro-serien), mens Samsung 840 er mere mainstream.

Mvh
Lars

Hej Lars,

Super side. 🙂
Jeg arbejder en del med Lightroom og jeg arbejder lige pt på en bærbar pc og ekstern skærm. Men den er alt for langsom. Derfor er jeg nu på udkig efter en stationær pc. Og skal selvfølgelig bruge en SSD hardisk. Men er det korrekt forstået at der er 2 stk. hardiske i? Da jeg ikke syntes at de er så store de SSD hardiske.. Har man så fek.s SSD 120GB og en anden harddisk på feks. 500Gb?
Og hvordan ved man om man bruger SSD hardisken eller den ”alm” ?

Og ellers tænker jeg 8bg ram, I5, windows 7, Motherboard ved jeg intet om ej heller grafikkort.. Vil bare gerne have en pc, til en ok penge som kan køre Photoshop , Lightroom, surfe og spille små børne online spil smertefrit..

Håber du kan gøre mig lidt mere klog på mit valg og brugen af SSD harddisken.. 

På forhånd tak.

Mvh

Pia.

Hej Pia

Om din computer har/kan have 2 harddiske kommer an på modellen. Hvis det er en stationær, burde det ikke være noget problem at sætte en ekstra disk i.
Hvis det til gengæld er en bærbar computer, så er det ikke så tit at man har mulighed for at sætte en ekstra disk i.

Når du sætter en SSD i din computer, skal du have installeret Windows på den. Under “Denne computer” vil drevet så komme frem, så du har 2 forskellige drev.
Jeg vil anbefale dig, at du får en til at hjælpe dig med hele processen, så det bliver gjort rigtigt første gang. Du skal fx have taget en backup af alle de data du ønsker at gemme.

Mvh
Lars

Hej

Jeg har en gammel dell latitude X1 som er utrolig langsom. Den er født med Windows xp og opgraderet til Windows 7. Boot tager evigheder og afvikling af programmer ligeså. Kan det lade sig gøre at opgradere den til en ssd disk og vil det have en stor effekt? Hvilken disk passer i den?

Hilsen “Novicen”

Hej Jens

En Dell Latitude X1 har desværre ikke et SATA-stik, der er nødvendigt for man kan sætte en SSD i sin computer.

Mvh
Lars

Hey
Jeg har læst lidt rundt på nettet, men det er stadig lidt svært.
Jeg har en Lenovo Thinkpad t60 med xp som er noget sløv. Samtidig er der kun 40 gb harddisk på, så den er helt fyldt op. En ven anbefalede mig at købe en SDD. Men hvilken spørger jeg så? Ved ikke om mit spørgsmål er alt for åbent.

Håber at få et godt råd.
Mvh Kirsten 

Hej Kirsten

Så vidt jeg kan læse mig frem til, understøtter din computer SATA version 1. Pt. kører de nye computere med version 3.
Umiddelbart vil du godt kunne sætte en SSD i din computer, da alle SATA 3 diske er bagudkompatible med de gamle versioner. Dog skal du være opmærksom på, at du mindst skal køre Windows Vista, men helst Windows 7, for at kunne bruge en SSD ordentligt.

Mvh
Lars

Hejsa, tak for den tid du bruger på siden her. Super sødt af dig 🙂
Jeg har en macbook sort fra 2007 2,16 ghz bærbar, som jeg tænker at opgradere med en ssd. Men hvilken én er bedst? Jeg skal have gjort min hurtigere, og have sat lidt mere plads i, så den skal være på mere end de 160gb hd jeg har i nu. Jeg har dog hørt at den ikke kan køre alle ssd og at det skal være med SATA II? Jeg ved ikke hvad det er overhovedet, skriver kun hvad jeg har læst. Jeg er i en jungle, og skal have købt én. Kan du anbefale mig det? Og i så fald hvilken? På forhånd 10000 tak for din store hjælp!!! 

Hej..
Jeg har en MSI GT780DXR monteret med 2x750gb raid…  hvor jeg prøver på at montere en kingston HyperX 3K ssd 120GB
ønsker de 2 diske fjernet og kun køre ssd.. til at starte med…
Ved du hvad der skal ændres i bios for at jeg kan køre denne disk, hvis det er muligt?
og hvad det kræver for at få det gamle OS over på den? gerne ny install…�
mvh. JRC

Hej JRC

Umiddelbart burde der ikke skulle ændres noget i BIOS, og uanset hvad, så vil du skulle installere Windows på din nye SSD når du fjerner den ene disk. Dette skyldes at du skriver de to diske kører RAID. Når den ene af to diske i et RAID-setup fjernes, så vil alle data i de fleste tilfælde blive utilgængelige, da “RAID”-setuppet bliver fjernet. Dog ønsker du at fjerne begge diske, så uanset hvad vil du skulle lave backup af dine data først 🙂

For at få Windows over på den nye disk, kræver det at du har en installationscd.

Mvh
Lars

Hejsa.

Jeg har en Macbook pro 15” Ultimo fra 2011 – Mener det er den, lige for Retina.

Jeg har kigget på en Intel 520 SSD, men jeg ville lige spørge dig for en sikkerheds skyld.

Vil den passe i min Computer?

Mvh. Frederik Henriksen

Hej Frederik

Intel 520’eren vil passe helt fint i din computer 🙂

Med venlig hilsen
Lars

Hejsa
Jeg har en tidlig 2008 MacBook Pro. Overvejer selv at skift til SSD. Kan jeg bruge en OCZ Agillity 3? Vil den passe i min Mac? Og hvor meget vil jeg komme til at mærke det på hastigheden, lyd og strøm? Er der andre SSD der måske ville passe bedre? Jeg går mest op i hastigheden. 

MVH Nikolaj

Hej Nikolaj

Alle MBPs fra 2008 understøtter SATA v1. Det er den ældste version, hvilket betyder at hastigheden vil være begrænset en del i forhold til at kunne udnytte de nye SSD diske helt.
Dog er der andre parametre der også spiller ind når man skifter en harddisk ud med en SSD, så derfor vil du sikkert kunne mærke forskel, omend ikke helt så meget som hvis det var en nyere MacBook Pro.

Umiddelbart tror jeg godt at OCZ Agility 3 vil passe i din MBP. Dog vil jeg umiddelbart anbefale at du kigger på en OCZ Agility 4 i stedet, da Agility (og Vertex) 3 har haft en del stabilitetsproblemer grundet den controller de var bygget på. Alle disse problemer er løst i den seneste serie.
SSD’er er helt lydløse, så hvis din nuværende harddisk larmer, så vil du kunne høre en forskel her. Med hensyn til strømforbruget, så kommer det meget an på din nuværende harddisk. Jeg kan ikke rigtig sige noget om hvor meget du vil kunne mærke det, eller om du vil kunne mærke det overhovedet.

Mvh
Lars

Hej Lars
Jeg har tidligere på året anskaffet mig en intel 520 ssd på 128 gb. Den er koblet ind i en SATA6 gb ASUS U3S6 pci controller i pci 2.0 x 16 (Kortet er x 4, men er bagud kon.), på mit P5Q deluxe bundkort.
Det hele kører meget godt og egentlig uden problemer, men jeg kan slet ikke opnå de læse og skrivehastigheder disken understøtter. Jeg bruger ikke de leverede marvell-drivere til sata-controlleren da de gør det hele meget værre, men bruger istedet Windows egen AHCI-driver. Jeg hiver max 386mb/sec i læse og 180 mb/sec i skrive ved ATTO benchmark….., der er rimelig langt op til 520/520!!
Har du en ide??

Venlig hilsen
Leif Thomsen

hej jeg har en HP pavilion m6 som jeg bruger til skole og har den med i taske og sider med den i sengen osv kan jeg bare skrifte min standardt harddisk ud uden vider eller skal jeg have en spesial model til den ?

Hej Nicolai

Hvis din computer er af nyere årgang, vil det højst sandsynligt ikke være noget problem at skifte harddisken ud med en SSD.

Mvh
Lars

Hej. Min gamle dell bærbar studion 1745 halter og kikker derfor på ssd. Du skriver et sted at man får størst udbytte hvis ens pc kan benytte sata 3.
Jeg har forsøgt at finde ud af om min dell gør det men det eneste der står i de online spec jeg kan finde er at det er en sata harddisk. Har du en forklaring på hvordan jeg finder denne info om pcen.
Ps. Elsker folk der brænder for en sag – og ikke brænder ud 😉

Hej Henrik!

Jeg prøvede lige at google din computer, og jeg kan se at den benytter SATA version 2. Derfor vil du ikke kunne få 100 % udbytte af en af de nyere SSD’er – men det vil stadig gøre en mærkbar forskel i forhold til en normal harddisk. Især hvis det er den samme harddisk der altid har siddet i computeren.

Mvh
Lars

Hej og tak for en lækker side. Faldt over den ved et tilfælde.
Mit spørgsmål er om det kan betale sig at sætte en OCZ vertex 2 i en ældre Dell inspiron 1545. Vil man i det daglige kunne mærke at den er blevet hurtigere.
Venlig hilsen Morten

Hej Morten

Som udgangspunkt vil jeg undgå OCZ Vertex modellerne udover hvis det er den 4. generation. De gamle Vertex SSD’er er desværre kendt for at have en del stabilitetsproblemer, som dog er blevet ordnet i de nye versioner.
Generelt set, gælder det næsten altid om at købe en af de nyere SSD’er, da der er sket rigtig meget indenfor SSD feltet her de sidste par år. Derudover er priserne efterhånden ved at være nede i et niveau, der gør, at det slet ikke kan svare sig at købe de ældre diske.

Din computer understøtter SATA version 2, hvilket betyder at du ikke vil kunne få 100 % udbytte af de nye SSD’er – men det vil stadig være en stor forskel ift. den nuværende harddisk du har i computeren.

Mvh
Lars

Tak for svar. Har sat den i. Det var en gammel jeg havde i overskud, og som altid har kørt uden problemer. Jeg lavede en drev copi som vist på so ein ding. Den bærbare kører markant hurtigere nu, hvilket jo er alle tiders. Jeg bider mærke i din hint med de nyere SSDér, og har derfor købt en Samsung 840 til min fars bærbare, som nu også kører derudaf som aldrig før.

Hej Lars. 
Jeg ønsker at optimere min 
MacBook Pro 15″, ultimo 2011
2,2 GHz Intel i7, 4 GB 1333 MHz DDR3.

Det havde jeg tænkt skulle være med en SSD, hvor jeg dertil vil købe en MCE Optibay til min nuværende HDD og udskifte den med superdrive’et.

Den nye harddisk skal være en 2,5″ harddisk med Serial ATA-stik (SATA).

1. Hvilken SSD er god til en fornuftig pris? 
2. Hvordan kommer det til at fungere med 2 harddiske?
3. Er der nogen ulemper ved at gøre dette? Hvis ja, hvilke? 
4. Hvilken effekt kommer det til at have for min MacBooks ydeevne?  
5. Hvilke ting SKAL gemmes på SSD’en? (Billeder, musik mm. skal selvfølgelig gemmes på HDD’en).
6. Hvilken OptiBay skal jeg købe? 

Hej Jakob!

Det lyder til at du har gjort dig nogle gode overvejelser omkring din nye SSD 🙂
Jeg vil anbefale dig, at du sætter SSD’en i din Optibay, i stedet for harddisken. Dette skyldes simpelthen, at når harddisken sidder i sin “normale” plads, er det indbygget stødresistens i computeren som gør at harddisken ikke så nemt vil tage skade hvis du fx taber computeren.
Det vil ikke være noget problem at bruge SSD’en som primær disk, på trods af at den sidder i din Optibay.

Svar på dine andre spørgsmål kommer her:

1) Til Macbook Pros kan jeg anbefale Intel 520 eller Samsung 840 serien. Begge to er rigtig gode diske til en fornuftig pris.

2) Jeg har ingen personlig erfaring med det i en MBP, men som udgangspunkt tror jeg det vil fungere helt fint. Jeg har ikke hørt andet i hvert fald.

3) Umiddelbart igen, såfremt du sørger for at beholde din harddisk i dens normale slot.

4) Opstart af maskinen samt programmer og generel responstid plejer at blive forbedret rigtig meget, når man går fra en Harddisk til en SSD.

5) Styresystemet skal installeres på SSD’en. Det samme gælder programmer og eventuelle spil, for at få maksimalt ud af din SSD. Som du selv nævner, kan billeder, musik, film osv sagtens gemmes på harddisken.

6) Jeg har desværre ikke selv nogle erfaringer med de forskellige Optibays, men jeg er sikker på at så længe den du finder står til at være understøttet i din maskine, så vil der ikke være nogle problemer.

Håber det var svar nok, ellers skriver du selvfølgelig bare igen!

Mvh
Lars

Hej Lars
Fed site. Jeg overvejer pt. at upgradere min computer med en ssd, jeg har kigget på intel 520ssd som både du og andre roser. Jeg har ingen erfaring med ssd, og vil derfor hører om min nuværende computer Dell vostro v131 er kompatibel med 520’eren. På forhånd tak!!

MVH. Simon

Hej Simon!

Så vidt jeg kan læse mig frem til, vil det ikke være noget problem at sætte en Intel 520 i din computer 🙂

Mvh
Lars

Hejsa. Jeg har et problem med min SSD –  jeg håber, du kan hjælpe!

Jeg har købt en Samsung 840 Pro 256 GB til min MacBook Pro 15″ fra primo 2011. Den passede perfekt, installationen gik fornemt og jeg har aktiveret TRIM via TRIMEnabler.

Nuvel, alt kørte umiddelbart som smurt, og ydelsen ligger omkring de 500 MB/s for både Read og Write. Sådan!

MEN! Min batterilevetid er helt hen i vejret siden skiftet! Godt nok er min MacBook ikke splinterny, men den estimerede levetid med min gamle HDD var omkring 7 timer, reelt set nok kun 6 timer.

Efter skiftet er batterilevetiden mere end halveret – jeg får maksimalt 2,5 time ud af batteriet! Jeg kan nærmest tælle procenterne rasle ned…

Jeg har prøvet at google problemet, og det lader til, at andre har haft lignende problemer, men hvor de andres problemer er blevet løst ved firmwareopdatering, VRAM-reset, batterindstillinger og lign., kan jeg stadig ikke få en bedre levetid ud af min.

Min aktivitetsmonitor ser meget fornuftig ud, og drevet er ikke på konstant arbejde. I den sidste times tid er det peaket ved 1,2 MB/s. Det er jo ingenting!

Hvad skal jeg gøre? Jeg har kontaktet SAMSUNG support, og de mener, jeg skal sende drevet retur og få et nyt. Men jeg vil gerne høre mine muligheder inden jeg gør dette.

Håber du kan hjælpe!

Hej Silas

Fedt at høre at du får rigtig god performance med din nye SSD!
Dog er det ret vildt at høre hvad der er sket med din batterilevetid. Må indrømme at det ikke er noget jeg har hørt om før, og jeg kan ikke umiddelbart finde noget info om hvad det kan skyldes og hvordan det løses, når jeg kigger på nettet.

Har du kigget på eventuelt CPU forbrug, at der ikke ligger et program og trækker en masser ressourcer? SSD’en burde ikke trække mere end nogle få watt, så det kunne godt tyde på at der er et program der sluger en masse batteri, eller en konfigurationsfejl i MBP’en eller noget i den stil. Har du opdateret firmware på både computeren og SSD’en til de nyeste versioner?

En mulighed kan være, at du prøver at sætte din gamle harddisk i computeren igen, og checker om problemet bliver løst. Hvis det gør det, så kan det godt tyde på at der er en eller anden mismatch med SSD’en.

Kan du eventuelt prøve følgende:

[Æble menu i toppen] -> Om denne Mac -> Mere info -> System Rapport

Gå ned under “Strøm” (eller hvad den hedder) og smid et screenshot af de info der står omkring dit batteri her ind. Der skulle gerne stå noget om batteriets tilstand mv.

Udover de ting, kan jeg desværre ikke rigtig komme med et bud på problemet. Hvis alt andet mislykkes, kan det godt tænkes at du må have drevet en tur tilbage til forhandleren.

Mvh
Lars

Hej ssddisk, 

dejlig side, tak for den. Jeg overvejer at købe en ssd til min maskine, men jeg er lidt usikker på, hvor meget det vil give. Måske nogen kan tippe. 

Min maskine:
Lenovo Thinkpad Edge 11, i3 core 1,33 Ghz, 4 GB ram
http://www.proshop.dk/Baerbar/Lenovo-Edge-11.6-i3-380UM-2234279.html

Tænker på denne ssd:
http://ssddisk.dk/ssd/samsung-840-series/#250gb
– skal jeg så ikke købe noget installationkit med? 

Venlig hilsen

Jens

Hej Jens

Mange tak for din kommentar 🙂

Så vidt jeg kan læse mig frem til, vil det ikke være noget problem at installere den SSD i din computer. Jeg er dog en lille smule i tvivl om det præcise modelnummer på computeren, da det ikke står opgivet hos Proshop (i hvert fald ikke et modelnummer jeg kan finde nogle detaljerede specifikationer på). Dog har jeg fundet nogle informationer på en 11″ Thinkpad Edge, hvor det ser ud til at der godt kan sættes en SSD i computeren.

Som udgangspunkt behøver du ikke et installationskit, såfremt du blot erstatter den nuværende harddisk med en SSD, da du så vil kunne genbruge kablerne der sidder i computeren.

Mvh
Lars

Jeg overvejer en SSD til min MacBook Pro 17″ Mid 2009 – for at fikse denne fejl; https://www.youtube.com/watch?v=-i5dMjAvlM0. Men jeg ved ikke om det skyldes disken, eller om det er noget andet. Kender du/I denne click/beep lyd? På forhånd tak.

Hej Kasper

Jeg må indrømme, at det ikke er noget jeg før har læst eller hørt om.
Jeg er ikke bekendt med at harddiske kan sige sådan nogle “bip”-lyde – men måske det er computeren der bipper pga. harddisk-problemer, det kan jeg ikke afvise.
Mit bedste bud er, at se om du kan låne en harddisk et sted og prøve at skifte din nuværende ud, for at se om computeren stadig bipper på den måde. Det virker lidt voldsomt at købe en SSD, såfremt det ikke løser problemet.

Mvh
Lars

Hejsa. 

Jeg overvejer at købe følgende SSD-harddisk til min MacBook Pro 13″ medio 2009:
http://www.proshop.dk/Harddisk/Samsung-840-Basic-SSD-(Bulk)-120GB-2376506.html?utm_source=adservice&utm_medium=cpc&utm_campaign=remarketing

Jeg kan se, at den kommer som bulk, altså uden kabler. Så spørgsmålet er, hvilke kabler/adapter jeg skal købe for at kunne montere en SSD i stedet for min originale SATA?

Mvh.

Kristoffer

Hej Kristoffer

Hvis du blot ønsker at skifte din nuværende disk ud, så behøver du ikke købe nogle kabler, da du blot benytter de kabler der allerede sidder i computeren 🙂

Mvh
Lars

Okay, tak for det 🙂

Jeg har bare tidligere set videoer, hvor man har skiftet harddisk, hvor man har skulle skifte “kabler”, idet de ikke passede til stikket på en ssd?

Hej og tak for mange gode svar på denne side.

Jeg har en Macbook pro fra Medio 2009 med følgende specs:

Processor:  2,8 GHz Intel Core 2 Duo
Hukommelse:  4 GB 1067 MHz DDR3
Grafik:  NVIDIA GeForce 9400M 256 MB

Den har tjrnt mig vel men er som tiden går ved at blive langsom og meget varm når jeg bruger de,. kan det betale sig for mig at skifte processor i den hvis jeg bare vil have en hurtigere eller skal der skiftes mere og hvad anbefaler du?
Spiller ikke store og krævende grafik spil, men alligevel vil det var rart med lidt “power” i den.
Derudover skal jeg også have nyt batteri i den og tænker at gå til et værksted at få skiftet det hele hvad du nu anbefaler.

MVH Thomas

Hej Thomas

Jeg tror desværre ikke det er muligt at skifte processor i din Macbook Pro. Dog kunne du overveje at sætte flere RAM i maskinen, og supplere med en SSD i stedet for harddisken – det skulle meget gerne hjælpe en hel del på hastigheden.

Mvh
Lars

Hej ssddisk,

Jeg går med tankerne om at investere i en ssd til min MacBook Pro 13″ Primo 2011 med 8 GB. RAM.
Der hvor jeg går lidt i stå er hvilken ssd jeg skal vælge. Jeg synes selv jeg har sat mig ind i emnet men jeg har alligevel et par spørgsmål som jeg håber du kan hjælpe mig med.

Jeg har set mig lidt lun på Samsung.
Jeg står lidt (som jeg ser det) med 2 muligheder. Købe en 840 med 500 GB eller købe en 840 PRO med 256 GB og en optibay.

Eller måske en 3. løsning (som også er klart den dyreste), 840 Pro med 512 GB…

Der hvor jeg er i tvivl er om der er den store forskel på 840 og 840 PRO? Er det noget du kan hjælpe med?

Det skal måske lige nævnes, at grunden til at jeg overvejer en ssd er at jeg i ny og næ redigerer en del video og det er i håb om at det kan ske lidt hurtigere at jeg gerne vil optimere min mac.

Jeg tror nok at jeg har SATA3 i min mac, men jeg er ikke helt sikker. Er det noget du kan be- eller afkræfte for mig? Her er 2 links med screenshots af mine SATA oplysninger:

https://www.dropbox.com/s/k6mgwsg0ydwt0yr/Sk%C3%A6rmbillede%202013-06-18%20kl.%2015.28.29.png

https://www.dropbox.com/s/9davezlhheesivt/Sk%C3%A6rmbillede%202013-06-18%20kl.%2015.28.40.png

En sidste ting, jeg har læst inde på macrumors forum at der er mange som har problemer med TRIM slået til på deres 840’er, er det noget som skal gøre mig nervøs for at købe en 840? Eller er det bare dem som er helt forkert på den?

Puha, det var mange ting. Håber du kan/vil hjælpe mig 🙂

Med venlig hilsen

Henrik Diedrichsen

Hej Henrik!

Først og fremmest, tak for din kommentar. Jeg vil forsøge at svare på dine spørgsmål herunder.

Både Samsung 840 og 840 Pro er rigtig fine diske. Om du vil kunne mærke en stor forskel på dem, er jeg ikke helt sikker på. Der hvor du måske vil kunne mærke en forskel på de to diske, er i skrivning af store filer til disken. Jeg har desværre ikke testet de to modeller op imod hinanden, men du kan eventuelt prøve at Google lidt – der er sikkert nogle som har. Uanset om du vælger den ene eller den anden disk, er jeg dog sikker på, at det vil være en stor forbedring ift. din nuværende harddisk.

Din Macbook Pro har både SATA 3 og SATA 2. Den controller som harddisken pt. er sat til, kører med SATA 3, mens DVD-drevet kun kører SATA 2. Derfor vil det helt klart være bedst, at SSD’en bliver sat til der hvor din harddisk sidder i dag.

Jeg må desværre være dig et svar skyldig på det sidste spørgsmål vedr. TRIM. Dog ved jeg, at de nyere SSD’er ofte har indbygget en masse “funktioner” og algoritmer, der gør at TRIM ikke er nær så nødvendigt som det var før i tiden. Det betyder altså i praksis, at hvis folk oplever problemer, så ville jeg nok blot undlade at slå TRIM til. En anden mulighed er, at du kan opdatere firmwaren på SSD’en, og håbe på at det løser eventuelle problemer 🙂

Mvh
Lars

Hej Lars
Jeg har tidligere på året anskaffet mig en intel 520 ssd på 128 gb. Den er koblet ind i en SATA6 gb ASUS U3S6 pci controller i pci 2.0 x 16 (Kortet er x 4, men er bagud kon.), på mit P5Q deluxe bundkort.
Det hele kører meget godt og egentlig uden problemer, men jeg kan slet ikke opnå de læse og skrivehastigheder disken understøtter. Jeg bruger ikke de leverede marvell-drivere til sata-controlleren da de gør det hele meget værre, men bruger istedet Windows egen AHCI-driver. Jeg hiver max 386mb/sec i læse og 180 mb/sec i skrive ved ATTO benchmark….., der er rimelig langt op til 520/520!!
Har du en ide??
Venlig hilsen
Leif Thomsen


Skriv en kommentar