Crucial M4 går ned efter 5.184 timer

Crucial M4 går ned efter 5.184 timer

24. januar 2012 0 Af Redaktionen

En kritisk fejl i alle Crucials M4 Solid State Drev medfører, at drevene går ned med BSoD (Blue Screen of Death) efter præcis 5.184 timers brug. Problemet skyldes drevenes S.M.A.R.T-funktion, der bl.a. tæller hvor længe SSD’en har været i brug. Efter de 5.184 timer vil drevet først virke igen efter en genstart, men fejlen vil ske igen efter en time. Denne time er dog nok til at brugeren kan få opdateret firmwaren til drevet, hvilket afhjælper problemet.

Ifølge Crucial skulle problemet ikke udgøre fare for mistet data, men det anbefales alligevel at opdatere til den seneste firmware hurtigst muligt.

Firmwareversionen der afhjælper dette problem har versionsnummer 0309, og kan downloades på Crucials Firmware Updates side.